MAN HAR ikke fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, og det har helt berettiget sat spørgsmålstegn ved den vigtigste begrundelse for den amerikanske invasion. Men måske skulle man snarere se fremad, for denne troværdighedskrise undergraver også USA's fremtidige atomstrategi. Når der efter al sandsynlighed ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, kan det kun skyldes, at USA's atomare afskrækkelse har virket. Den irakiske diktator Saddam Hussein har i al stilhed destrueret, hvad han måtte have haft af storstilet djævelskab, og han har desuden vogtet sig for at søge hjælp hos internationale terrorister. Det sandsynliggør, at den planlagte udvikling af mindre, taktiske atomvåben, der skal kunne rettes mod 'slyngelstater', er ubegrundet og overflødig. Den gamle terrorbalance holder. DET VAR USA, der i foråret lod forstå, at man har planer om at konstruere såkaldt 'rene' atombomber, som skal kunne tilintetgøre fjendtlige baser uden de helt katastrofale følger, en klassisk atomeksplosion forårsager. I oktober meddelte Rusland, at det på samme måde forbeholder sig ret til at indsætte atomvåben mod begrænsede mål i kampen mod 'terrorisme'. Frankrig har længe villet forny sin atomslagstyrke, så den kan fastholde sin troværdighed over for nye trusler. Det kan føre til, at den også skal afskrække 'slyngelstater' fra terror med masseødelæggelsesvåben. Det er så, hvad USA har fået ud af sine intentioner om at bryde med hidtidige forsvarsdoktriner, sænke atomtærsklen drastisk og mindske nuværende eller mulige atommagters tillid til stormagtsgarantierne i ikkespredningsaftalen fra 1995. Lande som Israel, Nordkorea, Pakistan og Iran vil med den ny situation gøre atomvåben til endnu hårdere valuta i storpolitikken. Flere og flere nationer vil melde sig på holdet, og verden vil være endnu længere fra den dag, atomvåbnene kan smides i historiens skraldespand. USA HØSTER, som det har sået. De russiske og franske planer, der kan få følgeskab af Kina, er forventelige magtdemonstrationer, når kollektive spilleregler brydes, og sorteper sendes videre: I teorien rykker de nemlig frem i rækken af mulige terrormål, hvis USA's moderniserede atomare afskrækkelse bliver troværdig. Så er enhver igen sig selv nærmest. Det er så meget desto mere tragisk, som de præventive atomangreb, USA, Rusland og Frankrig i teorien truer slyngelstater med, for det første synes overflødige, hvad Iraks eksempel taler for, og dernæst direkte fremkalder den trussel, de vil afværge.