I DEN BEDSTE af alle verdener havde Irak aldrig været underlagt en forrykt diktator i 23 år, ikke været igennem tre krige, og landet havde slet ikke haft brug for fredsskabende styrker. Så god har verden ikke været ved Irak. I en blot lidt bedre verden havde alle irakernes naboer også stået sammen om at udfri dem fra diktaturet og sammen om at genopbygge landet efter diktatorens nederlag. Så konstruktiv var verden heller ikke. I stedet er alverdens regeringer ved at kløjes i uenighed om, hvorvidt det var folkeretligt lovformeligt eller moralsk i orden, at USA og Storbritannien - med polsk, dansk og mere stiltiende østeuropæisk og arabisk hjælp - gennemførte den krig, som fik diktaturet til at smuldre. Og mens det internationale samfund skændes - og nye anslag som gårsdagens bilbombe i Bagdad hærger landet - venter irakerne både på sikkerhed, tryghed og social udvikling. Er det på den baggrund en god ide, at Tyrkiet på amerikansk anmodning vil bidrage med ca. 10.000 soldater til fredsskabelse i Irak? TJA. DE STORE kurdiske organisationer i Nordirak og deres repræsentanter - samt andre - i det midlertidige irakiske regeringsråd i Bagdad er tydeligvis nervøse. Den tyrkiske regering i Ankara har på forhånd vist besindighed ved at acceptere, at de tyrkiske tropper i givet fald ikke skal indsættes i Nordirak, hvor de kunne mistænkes for at pleje egne politiske interesser. I det lys bør den tyrkiske beslutning netop være at betragte som et tilbud, som irakerne ellers ikke har fået mange af, heller ikke fra deres egen arabiske verden, hvor medierne med De Forenede Arabiske Emiraters informationsministers ord har været så optaget af deres kritik af krigen, at de har glemt virkeligheden under det forudgående diktatur. Men hvis det tyrkiske udspil skal forstås som et frit tilbud, og irakerne for første gang i årtier skal have indflydelse på deres egen hverdag, må det netop være regeringsrådet i Bagdad, som bestemmer. Hvis det helst er fri for tyrkiske soldater, er det Iraks egen beslutning. Hvis rådet mener at kunne undvære 10.000 politisoldater i det voldsramte Vestirak, er det måske oven i købet udtryk for en opmuntrende tillid til landets udvikling. Så vil den bedste tjeneste, Tyrkiet kan gøre Irak, være at holde sine soldater tilbage. Det vil oven i købet være populært hjemme i Tyrkiet.