I NAT, DER meget passende var kulturnat i hovedstaden, var nedtællingen for nationens sultne Harry Potter-fans endelig til ende. Et minut efter midnat åbnede boglader rundt omkring for at stille sulten efter femte bind i Pottersagaen, dét, hvor Fønixordenen skal forsøge sig i kampen mod Mørkets Herre. Han fylder som bekendt ganske meget i J.K. Rowlings globale bogsucces, hvis største fortjeneste er, at den har spredt lys over land i læsningens verden. Børn og unge - og masser af voksne - er takket være drengen med arret i panden og det univers, han optræder i, begyndt at læse igen. Det er glædeligt i en verden, hvor det ellers er de udefrakommende billeder, der stormer frem. Indtil Harry Potter dukkede op, hed det sig rutinemæssigt, at filmen er den moderne verdens store populære medie, men vi skal love for, at bogen med de trykte sider blev rehabiliteret i de yngstes øjne, da først Rowlings fantasy var en realitet. Potter og vennerne har for længst taget springet til de levende billeders verden, men det ændrer ikke ved, at det er bogen, der baner vejen. At det er bøger, stadig tykkere, som skaber så store kødannelser foran bogladerne overalt i verden, at udgiverne for længst har måttet henlægge udgivelsesdatoerne til ferier. Det går jo heller ikke, at ungerne skulker fra skole. I DAGENS bogsektion får 'Harry Potter og Fønixordenen' masser af roser med på vejen. Det fremgår, at bogen nok så meget handler om den nu 15-årige Harrys evne til at takle udfordringerne fra det andet køn, og det er endnu en kvalitet ved Rowlings forunderlige fortælling: Den fungerer både på egne yderst fantasifulde præmisser i en verden meget langt væk fra den virkelige, samtidig med at den som så mange klassiske børne- og ungdomsbøger opererer ud fra en opbyggelig forestilling om, hvad der er godt, og hvad der er skidt - i kammeratskab, familieliv og i den store verden. Opbyggelig? Det lyder vældig gammeldags. Måske, men heldigvis behøver ikke alle gamle dyder at gå af mode. Rowlings godter yder et fint bidrag til verdens velbefindende.