TRO IKKE, at de store beslutninger i japansk indenrigspolitik er et anliggende, der alene vedrører det japanske samfund og dets vælgere. Hvordan hr. og fru Nagasake bruger deres politiske indflydelse kan i den bedste af alle verdener få betydning for verdensøkonomiens indretning. Hvordan nu det? Jo, se på sammensætningen af den japanske forhandlingsdelegation ved de nylige verdenshandelsforhandlinger i Cancún. Tokyo sendte 235 mand. Til sammenligning var USA mødt op med 132, Indien med 59 og Kina med 53. Det interessante var sammensætningen af den japanske delegation: 11 fra udenrigsministeriet, 39 fra økonomi- og handelsministeriet og 72 fra ministeriet for landbrug, fiskeri og skovbrug (resten var betydningsløse bureaukrater). De 72 fra den japanske centraladministrations vigtigste ministerium var ikke med for at fremme frihandel eller slå et slag for den globale fattigdomsbekæmpelse eller menneskerettighederne. Deres mission handlede om at beskytte særinteresserne for et skrumpende mindretal i Japan: bønderne og deres magtfulde finanslobby. Med andre ord: De var i Mexico for at føre japansk indenrigspolitik. GANSKE VIST kan Japans tre millioner landbrugshusholdninger kun levere omkring 40 procent af, hvad landets 126 millioner indbyggere spiser og drikker. Men bøndernes organisationer er nært forbundet med de økonomiske og finansielle konglomerater, der sikrer finansielle tilskud til regeringspartiet LDP og dermed holder gang i landets antikverede og urepræsentative valgsystem. FOR TI år siden, da LDP kortvarigt mistede regeringsmagten, forsøgte en ny regering sig faktisk med beskedne reformer. Siden er der sket uendelig lidt. Japans landbrugsfinansielle kompleks har vokset sig mere magtfuldt i takt med at landbrugets andel af befolkningen er skrumpet. For at bevare magten er LDP er tvunget til at demonstrere, at partiet fortsat beskytter landbrugsinteresser. Den absurde sammenfiltring af økonomi og politisk magt fortsætter dermed sin karruselkørsel. Ikke kun japanerne, men resten af verden vil være tjent med at få gjort op med dette uøkonomiske cirkus, som ikke kun koster japanske forbrugere dyrt, men også blokerer for en friere samhandel med klodens næststørste økonomi.