DEN TYPISKE danske folkepensionist? Jamen, han samler da flasker for at kunne få tilværelsen til at hænge sammen - og derfor må vi sende checks til denne hårdt trængte gruppe. Sådan har Dansk Folkeparti (DF) messet i årevis. Og strategien har givet bonus. Ikke bare i form af masser af vælgere over 67 år, som pudsigt nok sympatiserer med Dansk Folkepensionistpartis 'omfordelingspolitik'. Men også i form af en særlig ældrecheck til fattige ældre. 500 millioner kroner i år - og en halv aftale om det samme beløb til næste år. Godt presset, DF. Vi letter på sixpencekasketten. DER ER BARE ET problem: Forestillingen om de mange fattige folkepensionister med flaskerne derude er en myte. De findes ikke. Det vidste vi jo godt. Men nu er det også dokumenteret i en helt ny undersøgelse, som viser, at de ældre fylder forsvindende lidt i gruppen af fattige danskere. Ud af de 240.000 danskere, der kan betegnes som fattige, er kun 9.000 folkepensionister. Det svarer til fire procent! Og så tager undersøgelsen ikke engang hensyn til formuen. Det gør en anden helt ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til gengæld. Den viser, at husprisernes himmelflugt i de senere år især har forgyldt de ældre generationer - herunder pensionister - som modtager gratis offentlige ydelser til trods for, at de sidder i millionvillaer. Der er oven i købet en del af disse millionærer, som får ældrechecks. DET OPLAGTE ville være, at de nye afsløringer fik DF til at trække kravene om endnu flere ældrechecks tilbage. Men det er ikke sket. Tværtimod står partiet fast. Meget fast. For et populistisk, ældreleflende parti med respekt for sig selv, lader sig da ikke sådan kue, fordi det bliver modsagt af solid viden og hårde facts, vel? I virkeligheden er det ikke DF, der har et problem. Det er regeringen. Og Danmark. Velfærdssamfundets udfordring nummer ét i de kommende år handler nemlig om, at antallet af ældre stiger, samtidig med at gruppen af erhvervsaktive svinder ind. Det stiller krav om benhårde prioriteringer og om at styrke de generationer, der skal fremtidssikre velfærdssamfundet. Men kan man det, når man har forlovet sig med et ældreleflende og tilbageskuende parti? Vi tillader os at tvivle.