0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norske tilstande

Dansk Folkeparti melder klart ud

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MENS UDENRIGSMINISTER Per Stig Møller (K) lykønskede Letland med det klare ja til EU efter weekendens valg, lød der helt andre toner fra Dansk Folkepartis landsmøde.

Danmarks tredjestørste parti, VK-regeringens parlamentariske støtteparti, ønsker Danmark helt ud af EU, hvis danskerne stemmer nej ved den planlagte folkeafstemning til næste år.

Meldingen var klokkeklar. I stedet for at vente til den egentlige valgkamp melder Pia Kjærsgaard og co. allerede nu ud, hvordan partiet mener, Danmarks fremtid i Europa bør være. Modellen har to faser. Først udmeldelse, så samarbejde. Medlemskabet skal erstattes af en aftale, der minder om den, Norge har, mener Pia Kjærsgaard, der kalder den norske ordning »fremragende«.

HVOR MEGET vi end er uenige med Dansk Folkepartis europapolitiske holdninger, skal partiet have ros for at have meldt så klart ud, hvor det står. Der har længe manglet et klart standpunkt og en klar vision for nejsiden i Europadebatten på tinge, hvor JuniBevægelsen, som bekendt ikke er repræsenteret. Hvilke vælgere har eksempelvis en klar fornemmelse af, hvad det gamle modstanderparti SF egentlig vil på længere sigt? Ja, hvem ved, hvor langt Venstre under Anders Fogh Rasmussens ledelse egentlig ønsker at vandre ind i det europæiske hus, som hans forgænger var så brændende en fortaler for?

Dansk Folkepartis manifeste nej og oplæg til en samarbejdsmodel bryder med indtrykket af hele og halve forbehold og dette ulidelige 'måske', som også kendes fra Sverige, og kan få den positive effekt, at det tvinger jasiden til så meget desto klarere at fremlægge og formidle sine positioner.

FOR VK-regeringen er Dansk Folkepartis klare landsmøde-nej et forvarsel om, hvilke besværligheder den kan få, efterhånden som de europapolitiske uenigheder skærpes, og Pia Kjærsgaard begynder at bruge dem i studehandler om diverse indenrigspolitiske emner fra populismens løftegryde. I det hele taget er det meget vanskeligt at se, hvorledes regeringens arbejde, der bestandigt er og må være baseret på internationalisme og udadvendthed, kan undgå at blive påvirket af folkepartiets xenofobiske nationalisme.

Partiets nej er lige så umisforståeligt, som dets forsvar for den gamle nationalstat er forventeligt, men på ingen måde et svar på de presserende og grænseoverskridende problemer, Danmark sammen med de øvrige europæiske lande står over for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere