TO UNGE mennesker har foreløbig måttet lade livet, fordi sikkerheden i den københavnske metro er for dårlig. De dybe nedgange til metroen har vist sig at være dødsfælder, fordi rækværket ikke er højt nok. Der skal nok være nogen, som vil kalde ovenstående konstatering for bagklogskab. Men det holder ikke. For som det fremgik af gårsdagens avis, gjorde en forhenværende embedslæge allerede i december sidste år opmærksom på faren. Han var ikke den første. Men ingen lyttede til kritikerne, og resultatet kender vi kun alt for godt nu. Andre vil sige, at man ikke kan idiotsikre en metrostation. Eller for at citere repræsentanten fra den instans i København, der har sikkerhedsgodkendt byggeriet, så er reglerne blevet fulgt, men »det er hverken vores eller reglernes skyld, når tingene ikke bruges efter hensigten«. Men det holder jo heller ikke. Bestræbelsen må vel være at undgå ulykker og ikke at følge regler. Og igen, når en mand med mange års erfaring advarer om en konkret fare, så virker det barokt og ansvarsløst ikke at lytte.ULYKKERNE er blot seneste eksempel på, at den metro, som københavnerne har ventet på med længsel, er blevet både alt for dyr og alt for dårlig. De tragiske ulykker kommer efter en kaotisk start på metroens drift, hvor brugerne melder om forsinkelser, dårlig information og pludselige stop på op til 20 minutter. De færreste vil nægte, at metrostationerne er arkitektonisk flotte. Men det er en ringe trøst, hvis ikke prestigeprojektet kan yde sine passagerer sikkerhed mod ulykker og bringe dem frem til tiden. Igen kan ingen sige, at der ikke blev gjort opmærksom på problemerne, mens metroen blev planlagt. Trafikforskere og ingeniører med viden om kollektiv trafik har stået i kø for at advare om, at metroprojektets fokus var skævt, og at der var knyttet mange problemer til ambitionen om førerløse tog med så høj hastighed og så korte intervaller mellem afgangene. Ørestadsselskabet er nu begyndt at gøre rækværket til de seks dybe metrostationer højere. Mon ikke ordene 'bedre sent end aldrig' klinger hult i ørerne på dem, som kendte og holdt af de to unge mennesker, hvis død kunne have været undgået?