I DAG ankommer handelsministre fra de 144 WTO-lande til det mexicanske ferieparadis Cancún. Men de får næppe tid til at nyde strandlivet. Skal den nuværende liberaliseringsrunde i WTO, også kendt som Doharunden, lykkes, skal der nemlig ske alvorlige fremskridt på Cancúnmødet. Doharunden blev indledt under stor fanfare i november 2001, nu skulle der gøres noget for de fattigste lande, lød det, men siden har det stået skidt til med fremskridtet, og sker der ikke noget i Cancún frygter mange, at forhandlingerne bryder sammen. Det vil være en katastrofe. Ifølge Verdensbanken vil de reduktioner af handelsbarriererne, der tales om i Doharunden, kunne forøge verdens rigdom med over 3.000 milliarder årligt, og halvdelen af denne gevinst vil gå til ulandene. Udtrykt på en anden måde vil liberaliseringer i løbet af 12 år kunne løfte 144 millioner mennesker ud af fattigdom. DE TAL burde understrege for enhver, herunder forhandlerne i Cancún, hvad der står på spil, og hvor afgørende det er at nå en løsning. Den vigtigste nøgle ligger på landbrugsområdet, hvor de rige landes høje toldsatser og massive subsidier længe har været en skandale. Hvert eneste år forærer de rige lande, ikke mindst EU, tilsammen deres landmænd omkring 2.000 milliarder kroner, mere end seks gange så meget, som de allernådigst giver de fattige lande i ulandsbistand. Sammenkoblet med høje toldsatser - i Japan på op til 1.000 procent - er det forudsigelige resultat, at ulandenes eksport bliver saboteret i netop den sektor, hvor ulandene faktisk er konkurrencedygtige. Det skulle Doha meget gerne gøre op med, og lykkes det på landbrugsområdet, vil de øvrige områder, herunder tjenesteydelser og konkurrencemyndigheder også være kommet et stort skridt videre.HELDIGVIS er det på det seneste begyndt at lysne lidt. I august lykkedes det at opnå enighed omkring en aftale om ulandenes import af billig kopimedicin til at bekæmpe blandt andet aids. Og endnu vigtigere tog EU og USA sig langt om længe sammen og fremlagde et fælles forslag til landbrugsreformer. Det har pustet liv i debatten og allerede ført til, at nogle af de største ulande - herunder Indien, Kina og Brasilien - har fremlagt et fælles alternativt forslag for landbrugsområdet. Alt dette er gode tegn. Men langt flere indrømmelser er nødvendige, hvis et egentligt gennembrud for frihandelen skal komme. Derfor gælder det om at holde dampen oppe i de kommende fire dage i Cancún.