I ARGENTINA er der for alvor kommet hul på den betændte byld, der siden militærdiktaturets dage for 20 år siden har siddet og gjort forfærdelig ondt i den argentinske folkesjæl. Udviklingen går i disse dage så stærkt, at det også for argentinerne selv kan være svært at følge med. Først blev en række pensionerede militærfolk arresteret på begæring fra en spansk dommer og anklaget for forbrydelser under diktaturet. Så ophævede parlamentet de immunitetslove, der hidtil har forhindret, at datidens bødler blev straffet for 30.000 mord. Nu står endnu flere militærfolk til anholdelse, og samtidig efterforskes både brugen af tortur samt de omfattende anklager mod flådens skole, der dengang var det førende torturcenter. DET ER forbløffende, hvad oprigtig politisk vilje kan udrette. Argentinas nye præsident, Néstor Kirchner, var ukendt, en smule til grin og i hvert fald ikke den, der fik befolkningen til at håbe på mirakler, da han tiltrådte for få måneder siden. Midt i en dyb økonomisk krise og et hav af pessimisme var han den kandidat, der tilfældigvis blev valgt, fordi hans modkandidat, den forhadte ekspræsident Carlos Menem blev fravalgt. Siden er Kirchner trådt i karakter og det på en måde, så der blæser helt nye vinde i Argentina. Han har indset, at både økonomisk krise og landets mentale forkrøbling skyldes såvel diktaturets traumer som en fundamental mistillid til institutioner, politikere og retssamfund. KIRCHNER har indledt et svært retsopgør, men der er lang vej endnu før argentinerne atter føler, at de har et land, de kan være stolte af, for de korrupte domstole har det sidste ord. Men også her er udrensningen begyndt. En højesteretsdommer er netop anklaget for korruption og dårlig embedsførelse og står til at miste sit job. Præsidenten for samme højesteret er allerede frivilligt trådt tilbage for at undgå lignende anklager. Argentina er omsider vågnet og går den rette vej.