SET MED DE LEDIGES øjne ligner finanslovforslaget dobbelt straf. Ikke alene leverer regeringen en pauver indsats mod arbejdsløsheden. VK lægger samtidig op til en milliardbesparelse på dagpenge og aktivering. Oven i købet uden at fortælle nøjagtig hvor pengene skal spares. De konkrete forslag - hvis de overhovedet er der - er omgivet med et uanstændigt hemmelighedskræmmeri. Taget i betragtning, at tusindvis af ledige bliver berørt af besparelser i den størrelsesorden, er det helt utilstedeligt, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke vil løfte sløret for de konkrete forslag. Det er ikke uden grund, at kritikken hagler ned over regeringen, som det er sket, siden finanslovforslaget slap ud. Alligevel har det været en forstemmende oplevelse at genopleve de automatreaktioner, som altid kommer, når der bliver gjort tilløb til at luge dagpengesystemet for urimeligt lukrative elementer. DENNE GANG ER det gået ud over forslaget om at begrænse de højtlønnedes adgang til supplerende dagpenge. LO mener således, at det er et indgreb mod et af systemets helt fundamentale elementer, hvis adgangen til supplerende dagpenge bliver gjort afhængig af indkomsten. Påstanden er helt hen i vejret. Det kan aldrig være en fundamental ret at have adgang til supplerende dagpenge, hvis årsindkomsten er på adskillige hundrede tusinde kroner. Og uanset at det er et beskedent antal højtlønnede, der faktisk får supplerende dagpenge, gør regeringen ret i at sætte fokus på problemet. OG VI SKAL HER minde om, at det faktisk var SR-regeringen, der i 1998 lancerede det princip, som regeringen lægger op til. Det er den såkaldte indkomstmodel, hvor dagpengenes størrelse afhænger af indkomsten over en længere periode og ikke blot tager udgangspunkt i de seneste 12 ugers arbejde. Modellen er rigtig god. Den betyder nemlig, at dagpengene i langt højere grad afspejler den lediges økonomiske behov, ligesom den giver mulighed for at lade dagpengene begynde på et højere niveau og dermed ikke fra første dag tvinger folk fra hus og hjem. I stedet for at slå plat på helt rimelige ændringer, burde både Socialdemokraterne og de radikale finde deres gamle forslag frem og gå i dialog om en reform af dagpengesystemet, som betyder, at Danmark også i fremtiden har et af verdens mest fleksible og effektive arbejdsmarkeder.