FORHANDLINGERNE OM de nordkoreanske atomvåben, som startede i Beijing i går, er kommet så dårligt fra start, som man kunne frygte. USA og Nordkorea har lagt kompromisløst ud. USA fastholder kravet om betingelsesløs skrotning af det nordkoreanske atomprogram. Nordkorea kræver juridisk bindende garantier for, at USA ikke vil angribe, før det kan komme på tale. Spillet vidner om noget historisk nyt. Det er første gang en supermagt, i dette tilfælde verdens eneste tilbageblevne, USA, har været ude af stand til at påtvinge en lille, isoleret stat sin vilje uden at risikere en katastrofe. Der forventes ingen løsning i Beijing i denne uge, selv om nordkoreanerne sidder til bords med så stærke lande som USA, Kina, Sydkorea, Japan og Rusland. Alle er med god grund rædselsslagne for, hvad den gale og lunefulde nordkoreanske leder, Kim Jong-il, kan finde på. Og han nyder givet, at USA's George W. Bush må erkende, at det kan medføre en atomkatastrofe at forsøge at sætte ham på plads med militærmagt. Kina synes nu i færd med at give Kim tommelskruerne på. Det er slut med kinesisk støtte, hvis ikke Nordkorea opgiver sine atomvåben, hedder det fra Beijing. En alvorlig trussel, da 70 procent af Nordkoreas import af brændstof og mad kommer fra Kina, en del som bistand. RUSLANDS chefforhandler talte i går om fare for »varm konflikt«. Rusland er det tætteste, Pyongyang er på at have en ven. Nordkorea insisterede derfor på at have Rusland med, mens USA var tøvende. Det meste, Moskva kan håbe på, er nok at få Nordkorea til at suspendere atomplanerne, næppe at opgive dem. Ifølge Rusland kan Moskva og Beijing tilbyde Nordkorea sikkerhedsgarantier som del af en løsning. Men det er USA, nordkoreanerne vil afpresse sådanne garantier. En lang historie af tvivlsom atompolitik og sanktioners mindskede troværdighed har desværre lært USA's modstandere, at det er muligt at udfordre supermagten, hvis man har de rette våben.