DEN ISLANDSKE PSYKIATER Pétur Hauksson besøgte sidste år Danmark for at undersøge behandlingen af psykisk syge patienter, som var indlagt. Han var leder af en delegation fra Europarådets komité til forebyggelse af tortur - og det er ikke for meget sagt, at han fik et chok. Som dansk patient kan man risikere at ligge fastspændt meget længe ad gangen, længere end i noget andet europæisk land. I år 2001 oplyser Sundhedsstyrelsens tvangsdatabase, at i alt 1.931 patienter lå bæltefikserede, og af dem var cirka halvdelen - 976 personer - fastspændt i mere end et døgn. Hele 42 patienter var fikseret i mere end 4 uger. Enkelte i op til 16 uger. Det er aldeles uacceptable tal, som Folketingets paragraf 71-tilsyn da også har undret sig højlydt over. I et svar til udvalget har sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudet, at Sundhedsstyrelsen fremover skal oplyse om varigheden af bæltefikseringer og om, på hvilke hospitalsafdelinger tvangen hyppigst finder sted. Det er der nemlig stor forskel på, selv om sygdommene ikke er geografisk varierende. Det siger sig selv, at bæltefiksering ikke er en psykiatrisk behandling - kun en nødløsning. Hvornår burde nødløsningen finde sted? Ideelt set aldrig. Men psykiatriske patienter kan være så farlige for sig selv og deres omgivelser, at man må skride ind, hedder det. Og hvorfor må man nu det? Jo, de psykiatriske patienter kan kaste med borde og stole og gå til angreb med næverne. Hvis der kun er få sygeplejere på vagt, kan situationen blive vanskelig. Man kunne forsøge sig med 'crowding' - indhegning af patienten med mange hjælpere i flok - den løsning kan selvsagt ikke føres ud i livet, når der er for lidt personale. OG HER ER VI ved kernen af det pinlige problem. Det, som kaldes en uheldig dansk tradition i psykiatribehandlingen, er i virkeligheden en uheldig dansk tradition for manglende personaleressourcer. Mens de fysiske rammer efterhånden er blevet bedre, er den psykiske behandling stagneret - et mærkeligt paradoks, som den islandske psykiater også er blevet opmærksom på. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var oprigtigt engageret i psykiatribehandlingen i Danmark, og han kunne fås i tale. Vi tvivler meget på den nuværende statsministers interesse. Danmark har tradition for tortur mod de lidende - så enkelt kan det siges.