EN FRI meningsdannelse er det demokratiske samfunds salt, og det er formentlig en væsentlig grund til, at der i VK-regeringens grundlag udtrykkeligt står, at den vil arbejde for større mangfoldighed i medierne. Nu kan mangfoldighed jo være mange ting. På tv-siden er det for længst bekræftet, at regeringen med sin kulturminister i spidsen forstår mangfoldighed som mindre public service al den stund, at Brian Mikkelsens fremmeste indsats går ud på at få solgt TV 2 til højestbydende. Med planerne om at afskaffe bladtilskudsordningen, som cirka 5.000 fag- og foreningsblade nyder godt af i form af portostøtte, er regeringen ved finansminister Thor Pedersen (V) inde på en kurs, der med garanti ikke øger mangfoldigheden i det danske mediebillede. Tværtimod vil forslaget, som staten angiveligt vil kunne spare 180 millioner kroner på, med garanti føre til døden for en række større og mindre blade. For blade med et oplag på under 3.000 vil forsendelsesprisen stige fra 2 kroner til 11,50 krone. For større blade vil portoforøgelsen blive på cirka 4 kroner. Det er så mange penge, at et blad som Hjertenyt, der udgives af Hjerteforeningen, vil opleve en årlig fordyrelse på 1,2 millioner kroner. For mange andre blade og tidsskrifter er tallene endnu mere dramatiske. Samlet set vil besparelsen kunne lænse fagpressen for mere end en halv milliard kroner. REGERINGEN VIL oprette en pulje på 30 millioner kroner, som blade med et såkaldt almennyttigt formål kan søge om at få andel i. Puljen viser, at regeringen godt selv er klar over, at portostøtten er vigtig. Man kan kun håbe, at de kommende finanslovsforhandlinger, hvori besparelserne på fagpressen indgår, vil få regeringen og dens støtter til at indse, at det er en investering i et sundt samfund at støtte et stærkt, folkeligt forankret foreningsliv med tilhørende medier. I Danmark har der historisk været enighed om at give støtte til mange former for kultur og medier. Den enighed bør ikke brydes.