SELVOM TRE professionelle danske fodboldklubber har modtaget indirekte kommunale tilskud gennem en stadionleje, der i en årrække har været sat for lavt, så har ingen af klubberne opnået så betydelige økonomiske fordele, at der har været tale om konkurrenceforvridende tilstande. Og heller ingen af de tre klubbers hjemkommuner har gjort sig skyldige i rene ulovligheder, selvom det faktisk ikke er tilladt at støtte professionelle sportsklubber. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen frisk og frejdigt i en rapport, der bærer titlen 'Kommunal udlejning af idrætsanlæg' - en rapport, der næppe vil blive en boghandlersucces, men som dog også har et mere beskedent, ikkekommercielt mål: nemlig at tjene som værktøj for kommuner, der lejer stadionfaciliteter ud til professionelle klubber, og som gerne vil holde sig på den rigtige side af loven. DE TRE KLUBBER er Esbjerg fB fra Esbjerg Kommune, AGF fra Århus Kommune og så, ikke overraskende, den omdøbte FC Nordsjælland fra Farum Kommune. Men ingen af dem, hverken klubberne eller kommunerne, vil blive mødt med krav om tilbagebetaling - heller ikke klubben i Farum, der skønsmæssigt og som klar topscorer har fået 1,5 mio. kroner i årlig indirekte støtte. De hidtidige regler har nemlig været uklare. Det har ikke været nemt for Konkurrencestyrelsen at lave sin rapport. Det skyldes, at der har været rod i tallene, og at det har været bekymrende vanskeligt at få fat i regnskaberne. Det sidste kan i høj grad antyde, at ikke alle parter har været voldsomt interesserede i at få alt frem i lyset. Men det skal ske fremover, tak. Den økonomiske trafik mellem fodboldvirksomhederne og de kommunale myndigheder skal være klar og synlig - men ikke kun for Konkurrencestyrelsen. Også borgerne, vælgerne, har krav på at se, hvordan kommunen forvalter sine idrætsanlæg i samarbejde med eksempelvis de fodboldspillende aktieselskaber. Åbenhed må være i alles interesse; det giver indsigt og forståelse, det forhindrer rygter og mytedannelser, og det giver grobund for debat.