DA STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen brød sommerens tavshed, var det ikke mindst EU og den kommende afstemning om en ny EU-forfatning, han talte om. Og så lige det med de kriminelle indvandrere, som fremover skal opleve, at »hammeren« falder. Om sin holdning til det danske forbehold mod retligt samarbejde i EU ville regeringschefen dog ikke udtale sig nærmere, ligesom det endnu er uklart, hvad det egentlig er for en traktat, regeringen vil have os til at stemme om, når tiden kommer - bliver det med eller uden forbeholdene? Uden forbehold, burde det lyde fra regeringschefen, men her kommer hans andet sommertema ind i billedet: »de kriminelle indvandrere«, læs: den stramme danske udlændingepolitik, som statsministeren konsekvent lader gå forud for Europapolitikken. Udadtil lader Fogh forstå, at den skrappe udlændingepolitik ikke er mulig uden et dansk forbehold på det retlige område, selv om forskellen mellem det, der kan lade sig gøre med og uden forbeholdet, reelt er marginal. Det er kun EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti, der har interesse i bestandigt at slå fast, at et EU-medlemskab uden forbehold vil slå portene til Danmark op på vid gab. Regeringens ubehagelige alliance med Dansk Folkeparti lægger gift ud for en saglig EU-debat, og det er forklaringen på, at statsministeren på den ene side lægger op til den vigtige EU-debat i god tid, mens han på den anden side ikke vil ud med sproget, når det bliver for politisk følsomt at ytre sig. I DENNE situation er det vældig gavnligt for den debat, som må og skal føres, at der nu foreligger en analyse af de juridiske og praktiske konsekvenser af de danske forbehold i lyset af den forfatningstraktat, som tegner sig. Det er Udenrigsministeriets jurister, der er ansvarlige for den, og den bekræfter, at ikke mindst det retlige forbehold kan få dramatiske konsekvenser for Danmarks EU-medlemskab på en lang række områder. Ud over at mindske eller hindre Danmarks deltagelse i diverse former for overstatsligt politisamarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet, herunder samarbejdet i Europol, viser analysen, at det retlige forbehold kan spænde ben for Danmark helt ind i hjertet af EU. Vi vil få yderst vanskeligt ved at deltage i udformningen af regler om eksempelvis fødevare-, miljø- og forbrugerbeskyttelse. Analysens konklusioner burde kunne få enhver dansk regeringsleder til at åbne munden og tage den saglige debat. Det bidrager til historieskrivningen om Fogh, at han tier.