I DENNE uge sagde FN's generalsekretær, Kofi Annan, at han ville anbefale Sikkerhedsrådet at udpege en ny anklager til krigsforbrydertribunalet for Rwanda, når den nuværende anklager Carla Del Pontes mandat udløber i midten af næste måned. Det er en rigtig god ide. Ikke så meget på grund af personen Carla Del Ponte - selv om hun formentlig har været lidt for stejl til FN-systemet - men derimod at hun i lighed med sine forgængere er anklager ved både Rwandatribunalet og det mere kendte tribunal i Haag, der behandler forbrydelserne begået i det tidligere Jugoslavien. Den fælles anklagemyndighed for de to tribunaler var fra starten en sælsom konstruktion, der formentlig skyldes, at den slags krigsforbrydertribunaler var en folkeretlig nyskabelse. I substansen har de to tribunaler reelt intet med hinanden at gøre, og man skulle ikke være nogen stor profet for, allerede dengang de blev etableret i midten af 1990'erne, at spå, at anklageren let ville komme til at bruge mere tid i Haag end Arusha, hvor Rwandatribunalet har til huse.LIGE FRA starten har Rwandatribunalet været plaget af problemer, og efter otte års arbejde og godt fire milliarder kroner er kun ti anklagede blevet dømt. Det er for lidt, alt for lidt, efter et af historiens blodigste folkedrab, der i løbet af et par måneder kostede op imod en million tutsier livet. Selv om det ikke udelukkende skyldes den fælles anklagemyndighed, men i høj grad også de logistiske problemer, er det derfor på tide at udpege en anklager, som ene og alene fokuserer på Rwandatribunalet. Tidsfristen for at bringe nye anklager udløber 14. september, og selv hvis den bliver forlænget et år eller to, skal der fart på, hvis retsopgøret mod folkedrabets øverste arkitekter skal ende bare nogenlunde tilfredsstillende. En fast anklager vil også i langt højere grad kunne sætte pres på Rwandas nuværende regering, hvis forfejlede mangel på samarbejde har en stor del af skylden for den langsommelige proces. Rwandas tutsidominerede regering modsætter sig planerne om at anklage tutsier for de massakrer, der blev begået mod hutuer, umiddelbart efter at oprørsstyrker erobrede landet. Den nye anklager bør kunne forklare regeringen, at retfærdighed er lighed for loven. Uanset hvilken race man slog ihjel.