KVÆRULANTER er irriterende, særligt når de har ret. Det havde den nu 77-årige pensionist Scharla Nielsen, da han i 1995 påviste, at Finansministeriet havde regnet forkert og snydt staten for over en milliard kroner ved at opkræve for lidt i skat og betale for meget i overførselsindkomster. En sjælden uegennyttig handling, men statens taknemmelighed synes alligevel at kunne ligge på et ganske lille sted. Scharla Nielsen er nemlig i fuld gang med en anden sag, denne gang mod staten, som han mener på ulovlig vis har beregnet for meget i skat i henhold til den såkaldte satsreguleringsprocent. Af samme grund har staten, ifølge Scharla Nielsen, også udbetalt for lidt i blandt andet folkepension og uddannelsesstøtte. Om det er rigtigt vil - forhåbentlig - vise sig. Efter planen skal sagen til domsforhandling ved Østre Landsret til næste forår, og svaret er ikke helt uinteressant: Har Scharla Nielsen også denne gang ret, vil staten skulle tilbagebetale op imod 50 milliarder kroner. SAGEN ER med andre ord principiel, hvad der helt naturligt også har fået Procesbevillingsnævnet til at bevilge Scharla Nielsen fri proces. Problemet er imidlertid, at Østre Landsret - der fastsætter, hvor mange penge Scharla Nielsens advokat konkret kan få - indtil videre nægter at give ham mere end de 325.000 kroner, som han i forvejen har fået. Først når domsforhandlingerne er afsluttet, vil landsretten give ham flere penge, men uden at få et konkret tal stillet i udsigt frygter advokaten at tabe penge på sagen og overvejer derfor at trække sig ud af sagen, der dermed måske må opgives. Nu skal man som udgangspunkt være ganske forsigtig med at kritisere et konkret skøn, men meget tyder på, at Østre Landsret i denne sag har været lige fedtet nok med statens penge. For ganske vist er 325.000 kr. mange penge, men i lyset af, at staten allerede selv har betalt sin advokat, Kammeradvokaten, over en million kroner, forekommer Østre Landsrets vurdering ikke rimelig. Med mindre end en tredjedel af de midler staten bruger, må det også inden domsforhandlingen være vanskeligt og muligvis umuligt for Scharla Nielsen og hans advokat at løfte bevisbyrden i en så kompliceret sag. Ideen i at give fri proces er at få prøvet sagen ved domstolene, og ved sin unødigt smålige holdning skader Østre Landsret både hensigten og sit eget renomme.