KØEN VED håndvasken var lang, da det i går kom frem, at Arla vil opsige alle kontrakter med de økologiske leverandører. Mejeriselskabets mål er at få hver anden økologiske mælkeproducent til at gå tilbage til konventionelt landbrug. Udviklingen er tragisk. Nedlæggelse af økologisk produktion går både ud over miljø og forbrugere. Men det er endnu mere tragisk at se, hvordan de involverede parter svigter deres ansvar ved at skyde skylden på hinanden. Arla siger, at forbrugerne drikker for lidt økologisk mælk. Forbrugerne klager over, at økologisk mælk er for dyrt. Og politikerne klager over, at Arla udnytter sit monopol (sic!). Mens aben er sendt på rundtur, er det småt med seriøse forslag til, hvordan udviklingen kan vendes. Allermindst fra fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), som blot konstaterer, at det er synd for det økologiske landbrug, som hun jo »støtter op om«. Hvad Fischer Boels støtte består i, henstår ubesvaret. Indtil vi får et svar, må andre tage ansvar for at finde en fornuftig løsning. Især Arla, der som monopolvirksomhed har et stort samfundsansvar. Et ansvar som også gælder vores fælles miljø. Færre økologiske landbrug betyder flere såkaldt konventionelle marker og dermed øget brug af sprøjtegift. Arlas undskyldning er, at det økologiske marked er mættet. Men det aner vi faktisk ikke. Markedskræfterne er nemlig sat ud af funktion, når det gælder økologisk mælk. På trods af overproduktion har priserne ikke rørt på sig. Økologisk mælk er stadig væsentlig dyrere end konventionel mælk. DESVÆRRE kan man dårligt forvente andet, når man lader ét selskab dominere et helt marked. Derfor har også politikerne et stort ansvar for at bremse den triste udvikling. Én vej frem kunne være at give de økologiske producenter et fast tilskud, som modsvarer den gavnlige miljøeffekt af økologisk landbrug. En anden - og mere retfærdig - metode vil være at lægge en afgift på konventionel produktion, som svarer til dens miljøbelastning. En løsning, som ikke bliver mindre retfærdig af, at de konventionelle bønder modtager større EU-tilskud end de økologiske. Uanset hvilken af de to veje man vælger, vil det udjævne priserne mellem økologisk og konventionel mælk. Det vil samtidig sende et klart signal om, at det er et fælles samfundsansvar at fremme økologien.