EFTER NÆSTEN to års urørlighed ser det ud til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) genindtræder i de dødeliges rækker, når han på et tidspunkt vender hjem fra sommerferien. Nu ved vi af gode grunde ikke, om statsministeren har lyst og tid til at læse danske søndagsaviser i sit franske sommerrefugium. Hvis ja, kunne han i går registrere to alvorlige krisetegn. For det første viste en Vilstrupmåling her i avisen, at Foghs vælgertække er begyndt at glide. Socialdemokraterne har overhalet Venstre som landets største parti. Samtidig betyder fremgang til SF og de radikale, at de to politiske fløje næsten er lige store. For det andet viste et veliscenesat udspil fra 13 fremstående venstrefolk, at store grupper i partiet stadig er så liberale, at det gør noget. Fraktionens lancering af 10 såkaldte liberale teser, der skal til afstemning på partiets landsmøde, illustrerer, at Fogh kan få svært ved at fastholde sin ambition om, at Venstre skal fremstå som et Socialdemokratiet Light. Det bemærkelsesværdige er, at Venstres svindende vælgertække og det interne oprør kommer på et tidspunkt, hvor oppositionen er både usynlig og idéforladt. Det er snarere Venstre, der taber terræn, end oppositionen, der vinder ind. Årsagerne kan være mange, men det er tydeligt, at Venstre i dag står i et vakuum, hvor der er flere spørgsmål end svar om alt fra Irakkrigen til menneskerettigheder og Venstres håndtering af den økonomiske politik. Stort set alle partiets valgløfter er gennemført. Antallet af asylansøgere er faldet, skattestoppet er overholdt, og opgøret med de såkaldte smagsdommere er gennemført. Til gengæld er det småt med bud på, hvordan Venstre vil håndtere de store velfærdsmæssige og demografiske udfordringer, som den næste årrække byder på.VÆLGERNE HAR god grund til at være bekymrede for, om Foghregeringen magter opgaven. Selv om 50.000 danskere har mistet beskæftigelsen, siden regeringen trådte til, har Fogh & Co. hidtil ikke formået at fremlægge overbevisende svar på, hvordan de vil sikre fremtidens velfærd. Man forstår godt, at danskerne i stigende grad bliver bekymrede, når de ser den økonomiske handlingslammelse i regeringen. Så længe den økonomiske politik kun består af skattestoppet og enkeltstående lappeløsninger, har vælgerne god grund til at søge andre græsgange. Og det bliver ikke bedre, når man ser udspillet fra den såkaldte liberale fraktion. Her er der snarere tale om en afvikling end en udvikling af den danske velfærdsøkonomi. Vi glæder os til snart at høre, om statsminister Anders Fogh Rasmussen har andet og mere at byde på.