SMERTEGRÆNSEN er nået, lyder det daglig fra bilforhandlere og -importører. Efter et salgsmæssigt trist forår udnytter de enhver mulighed for at synge deres klagesang. Melodien er den samme hver gang: Bilpriserne er steget så eksplosivt, at det er uden for almindelige menneskers økonomiske muligheder at købe nye biler. Særlig efter at EU har sikret en harmonisering af bilpriserne, der betyder, at bilproducenterne fra 2005 ikke længere kan levere biler i Danmark til specielt lave priser. En trafik, som har eksisteret i årevis på grund af de relativt høje danske bilafgifter. Klagesangen har været så høj og gennemtrængende, at den i foråret fik Folketinget til at gennemføre en lettelse, der betyder, at afgifterne skal sænkes, hvis bilpriserne stiger mere end den almindelige prisudvikling. Men det er tilsyneladende ikke godt nok. Klagesangen fra De Danske Bilimportører har de seneste dage lydt endnu højere. Den slet skjulte dagsorden er ønsket om yderligere afgiftslettelser. PROBLEMET ER, at bilimportørernes klagesang er et af de seneste års mest effektive bluffnumre. Prisen på biler er rent faktisk steget mindre end prisen på andre varer. En ny analyse fra Danske Bank dokumenterer, at bilpriserne kun er steget 12 procent, siden bilsalget toppede i 1998. Til sammenligning er andre varer i gennemsnit steget 14 procent. Det er altså ikke prisstigningerne, der er skyld i faldet i bilsalget. Derfor er det også stærkt uheldigt, at politikerne har ladet sig lokke af bilbranchens klagesang. Især fordi en sænkning af bilafgifterne er ualmindelig dårlig økonomisk politik i den nuværende situation, hvor beskæftigelsen er faldet med 50.000 personer på to år. Det giver nemlig flere beskæftigede, når danskerne dropper købet af ny bil og bruger pengene på andre varer eller tjenesteydelser. Danske Bank vurderer, at årets fald i bilsalget på 20 procent har givet 2.500 job. Analyserne fra Danske Bank understreger, at bilbranchens klagesang er fyldt med falske toner. Mest af alt lyder den som et brugt horn: ynk, ynk, ynk.