SOM ET AF de meget få steder uden for USA vil Amerikas uafhængighedsdag traditionen tro i dag blive fejret i Rebild. Med festtaler og smukke ord vil det tætte forhold mellem den store verdensmagt og det lille Danmark atter blive bekræftet, ganske som det sig hør og bør. Kritik og knubbede ord vil der næppe være mange af, stemningen skulle nødig blive dårlig. Men det er synd og skam og misforstået høflighed. Netop fordi Danmark er en så gammel ven og allieret, burde talerne i Rebild i aften benytte lejligheden til at give USA og dets politiske ledelse et par velmente råd og advarsler. For på rigtig mange punkter går udviklingen i USA nemlig i den helt forkerte retning. Det gælder på den internationale front, hvor det på forbløffende kort tid er lykkedes George W. Bushs regering at underminere den instinktive opbakning og tillid, USA i hele efterkrigstiden har nydt i Europa. Med sin arrogante opførsel, nedladende bemærkninger og hårdhændede metoder har Amerika helt unødvendigt stødt sine allierede fra sig i en sådan grad, at en meningsmåling for nylig viste, at mange europæere anså USA for den største trussel mod verdensfreden. Det er dumt, og som udviklingen i Irak daglig understreger, har selv en supermagt brug for venner, og et godt råd til Bush ville være at begynde at praktisere den ydmyghed over for andre lande, som han under valgkampen var fortaler for. GODE RÅD er der i høj grad også brug for, når det gælder indenrigspolitikken, hvor republikanerne er godt i gang med at knuse enhver form for social retfærdighed og et statsligt sikkerhedsnet. Med den seneste massive skattelettelse har landet sat kurs direkte mod et budgetunderskud af så enorme dimensioner, at den ellers så besindige avis Financial Times konstaterede, at »galningene nu var ved magten«. Og galmandsværk er der også tale om. Samtidig med at Bush farer fra fundraiser til fundraiser og på et par uger kan indsamle over 150 millioner kroner til sin valgkamp, er mange staters økonomi nu så desperat, at guvernøren i Oregon forleden erklærede, at det største problem var de tusinder af børn i staten, som sulter. At verdens rigeste land vil være det bekendt og tavst acceptere, at de 400 rigestes andel af indtægterne er blevet fordoblet på otte år, samtidig med at deres skat er blevet betragteligt mindre, er ikke bare forstemmende. Det er uværdigt, dybt bekymrende og recepten på et ustabilt og ubehageligt samfund. Det burde de gode folk i Rebild forsøge at forklare amerikanerne i aften.