HVORDAN GØR man oprør mod 'det gode liv'? Det er det spørgsmål, de 100.000 unge, der i denne weekend befolker Roskilde Festival, fordelt på frivillige medarbejdere og billetkøbende deltagere, kan stille sig selv. For det er svært at være oprørsk mod sine forældre, hvis det eneste, de for alvor vil, er det såkaldt gode liv. For dem selv og deres børn. I en tid med tempoet som afgud og hurtig omstilling som vigtigste kvalifikation bliver religionen en parentes omkring højtider og fastgroede politiske overbevisninger en by i den for længst krakelerede østblok. Med andre ord er der ikke den store forskel i værdisæt og normer mellem forældre og (halv)voksne børn. Det er i sådan en tid, at Roskilde Festival pludselig igen efter nogle svage år med vaklende profil og identitet efter dødsulykken i 2000 er blevet hip blandt de unge og udsolgt på rekordtid. En nødvendig station på den danske dannelsesrejse for eventyrlystne og musikforbrugende unge - som da deres forældre var her. I avisen i fredags angav samfundsforskeren Johannes Andersen trygheden ved at søge tilbage til forældrenes værdier fra de glade hippiedage i en periode med mange valg og intet at gøre oprør imod som en af grundene til, at festivalen igen blomstrer med alle sine spraglede gevandter.