SOM FILOSOFFENKARL POPPER for godt et halvt århundrede så blændende beskrev, har et frit og åbent samfund mange fjender. Ensretningen og undertrykkelsen af forskelligheden truer fra mange kanter, men selv om åbenheden er sårbar, er den paradoksalt nok også demokratiets bedste forsvar. Det gælder om at bevare samfundet frit, holde debatten levende og folket engageret. Det er netop denne frie 'markedsplads af ideer', som gør demokratier til stærke, levedygtige og succesrige samfund. Det gælder også Danmark, der generelt set er et uhyre solidt og meget åbent samfund. Stemmeprocenterne er høje; der er - stadig - masser af aviser, flere nationale tv-kanaler og et bredt udbud af politiske partier. Det vil derfor i høj grad være en overdrivelse at sige, at det danske demokrati er truet. Det er det langtfra, men alt er alligevel ikke helt godt i det lille dronningerige. For at leve og udvikle sig kræver et samfund, herunder det danske, nemlig en solid offentlig debat, og som det fremgår af dagens avis, tyder meget på, at udviklingen på det punkt er gået i den forkerte retning, siden VK-regeringen blev valgt for halvandet år siden. Efter statsministerens tirader mod 'smagsdommere' og eksperter og det vellykkede mediestunt med at nedlægge snesevis af nævn og råd sidste år er mange ngo'er og organisationer ikke overraskende blevet mindre ivrige efter at kritisere eller blot sætte spørgsmålstegn ved regeringens politik. Man vil jo nødigt selv ende på en ny 'dødsliste' eller få støtten yderligere beskåret.