UVIST AF hvilken grund har regeringen valgt at gå i krig med Christiania - måske et gammelt løfte, opstået under 1990'ernes frustrationer og mangel på indflydelse. Når vi engang kommer til, så skal Christiania ryddes! Det gamle harmdirrende løfte kan naturligvis ikke holdes. Tiden går - og det viser sig, at den folkelige modstand mod Christiania lige så stille er forduftet i årenes løb. Ikke ret mange synes længere, at fristaden er en skamplet, ikke ret mange er utilfredse med, at København - i modsætning til Oslo og Stockholm - har et sted, som både er en original turistattraktion og en dejlig bopæl for en masse mennesker, heriblandt børn. Christiania sælger ganske vist hash - men også hashsalget kan i et vist omfang anerkendes. Det er meget rart at vide, hvor stofferne kommer fra, hvis man nu er utilfreds med kvaliteten eller skulle blive syg. Det er langt mere skræmmende at skulle frekventere baggårde og trapper i indre by. Næppe nogen forestiller sig, at hashsalget ville ophøre, hvis Christiania blev renset. Tjald vil ryges! - hvilket i øvrigt ikke skal tages som udtryk for, at Politiken finder det specielt herligt, at der ryges. Vi konstaterer bare. CHRISTIANIAS kontaktgruppe har stille og roligt henvendt sig til et advokatfirma for at høre, hvordan regeringens udspil tager sig ud i juridisk belysning. Hovedpunkterne i advokatfirmaets reaktioner på udspillet er forholdsvis ødelæggende for planerne om 'byfornyelse'. Der er ikke behov for byfornyelse, eftersom betingelserne i byfornyelsesloven allerede er opfyldt. Der er ikke ulovlige byggerier af nævneværdig karakter på Christiania. Det er sandt, at nogle sælger hash i Pusher Street, men at gøre alle christianitter kollektivt ansvarlige for hashforretningen, svarer til at gøre alle i Gjellerupplanen ansvarlige for enkeltes ulovligheder, har professor Eva Smith bemærket. Lejeloven gælder formentlig for christianitterne, eftersom der i mere end 25 år har eksisteret et lejeforhold mellem dem og myndighederne. Endelig er det - som enhver københavner ved - helt urigtigt, at Christiania udgør en utilgængelig del af hovedstaden. Der er fri og behagelig adgang, hvis man bryder sig om hunde, som ikke går i snor. Dét kunne man måske gøre noget ved? Alt i alt virker det, som om regeringen er på tvivlsom grund i sagen. Eva Smith har givet tilsagn om at gå ind i en støttegruppe for fristaden sammen med tidligere formand for Narkotikarådet, Preben Brandt. Kan man forestille sig noget sagligere udspil?