DET ER SKAMMELIGT. Man gør et demokratisk land fortræd for at tækkes et diktatur. På grund af frygt for økonomiske repressalier fra Kinas side har verdenssamfundet underkastet sig et diktat fra Beijing. Taiwan, der har 22 millioner indbyggere, er forment adgang til Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Ikke kun som medlem, men også som observatør. På grund af dette forhold er Taiwan afskåret fra at opnå de fordele i kampen mod SARS-epidemien, der er forbundet med medlemskab af verdensorganisationen. Først 3. maj fandt WHO's ledelse det rimeligt at sende en lille delegation til Taipei for at undersøge situationen. Det foregik halvt i hemmelighed, og delegationen undgik at møde den taiwanske sundhedsminister af hensyn til Kinas følelser. Det Kina, som systematisk har svigtet alle sine forpligtelser som medlem af WHO. Ved at hemmeligholde SARS-epidemien i mange uger har Kina bidraget til virussens spredning. Ved senere at snyde i rapporter om omfanget af syge og døde må Kina bære ansvaret for, at verden først sent indførte de nødvendige modforholdsregler. Til trods for at Kina har gjort sig fortjent til international fordømmelse, respekterer verdenssamfundet kinesiske protester mod Taiwans medlemskab af organisationen. KINAS PÅSTAND ER, at Taiwan ikke kan blive selvstændigt medlem af WHO, fordi øen, ifølge Beijing, er en kinesisk provins. I øvrigt en påstand, som ikke er historisk holdbar. Hvis Taiwan blot ville erkende dette forhold, ville det være medlem af WHO på linje med alle andre kinesiske provinser. Indtil Taiwan bøjer sig, må det forblive udenfor. Resultatet er ikke blot, at Kina i den nuværende krisesituation forhindrer Taiwan i at opnå de fordele, som et samarbejde med WHO giver. Kina forhindrer også Taiwan, som har et af Asiens bedste sundhedssystemer, i at stille viden og penge til rådighed for de sygdomsplagede underudviklede nationer, der har brug for al den hjælp, WHO kan levere. Taiwans ønske om i det mindste at opnå observatørstatus i WHO støttes af en vedtagelse i det engelske Parlament, en lignende fra den amerikanske Kongres, Europaparlamentet, den internationale sammenslutning af læger WMA og af den britiske lægeforening. Kina svinger kapitalens pisk over de frygtsomme industrinationers nakker og spiller den ene ud mod den anden i konkurrencen om eksportordrer. Hvis vi turde stå sammen om at sige nej til Kina, ville vi ikke behøve skamme os. Men skam koster som bekendt ikke penge.