FYRINGSRUNDER i store danske virksomheder som TDC, SAS og Lego har med al tydelighed vist, at krisen i verdensøkonomien også rammer Danmark. Og som finansminister Thor Pedersen (V) i går kunne konstatere, har den internationale afmatning varet længere end oprindeligt forventet. I hvert fald længere end de fleste økonomer ventede. Prognoserne har været alt for optimistiske. Desværre begår Finansministeriet samme fejl en gang til. Også denne gang lyder vurderingen, at opsvinget er på vej. Det er blot blevet forsinket. Ministeriets bud er, at opsvinget gradvist sætter ind i efteråret. Gid det var så vel. Men det er det ikke. Og trist nok er den malplacerede optimisme med til at forstærke problemerne. Den blokerer nemlig for politisk handling, og dermed bliver den økonomiske krise kun værre. Gårsdagens melding om, at regeringen vil fremrykke allerede planlagte investeringer er dog godt nyt, men forslår desværre ikke meget i den nuværende situation, hvor der er helt anderledes behov for at stimulere økonomien. Det er, som om at de europæiske regeringer ikke vil erkende, at verdensøkonomien de seneste to år har befundet sig i en art depressiv choktilstand og stadig ikke er kommet sig oven på eksplosionen af senhalvfemsernes aktieboble. Både virksomheder og forbrugere er blevet mere forsigtige, end godt er, hvilket påvirker investeringer og forbrug i negativ retning. SOM EN RÆKKE topøkonomer fastslog på mandagens Venstre-konference om verdensøkonomien, kan afmatningen blive endnu værre. Risikofaktorerne er mange. Er aktierne stadig overvurderede, er det gigantiske underskud på den amerikanske betalingsbalance holdbart, og hvad betyder dollarens fortsatte svækkelse? Samtidig er der ingen forhåbninger om bedring for tysk økonomi. Med nulvækst, en ledighed på over ti procent og truende deflation er tysk økonomi tæt på en egentlig depression. Og det bliver kun værre af, at den tyske regering forsøger at begrænse underskuddet på de offentlige budgetter til tre procent af bruttonationalproduktet for at overholde ØMU'ens stabilitetspagt. Situationen understreger, at kommissionsformand Romano Prodi havde ret, da han kaldte stabilitetspagten stupid. Pagten blokerer for en helt nødvendig ekspansiv finanspolitik i Tyskland og forstærker dermed landets og Europas økonomiske problemer. EU-landene bør bruge revisionen af EU's traktater som en oplagt chance til at få fjernet pagtens katastrofale bånd og dermed åbne muligheden for at give økonomien en hjælpende hånd.