BUSHREGERINGEN vandt forleden en betænkelig sejr, da Senatets forsvarsudvalg skød et gabende hul i den brandmur, der hidtil har skilt atomvåben fra konventionelle våben. Den amerikanske beslutning om at udvikle atomvåben til brug på slagmarken skærper den internationale spænding; den gør spredning af masseødelæggelsesvåben mere sandsynlig, og den banaliserer brugen af atomvåben. Beslutningen understreger alarmerende, at USA i realiteten ikke stoler på den knusende konventionelle overmagt, der ifølge Bushdoktrinen netop skulle være forudsætningen for skabelsen af en mere fredelig verden under amerikansk lederskab. Den røber en grundlæggende afmagt og rådvildhed, og den har den hurtige sejr i Irakkrigen åbenbart ikke kunnet forjage. USA'S FORSVARSMINISTERIUM tror seriøst, at USA vil være i stand til at vinde en atomkrig. Det har ingen atommagt siden 1950'erne forestillet sig. Derfor har atomvåben de sidste halvtreds år alene tjent til afskrækkelse. Nu skal de gøres klar til brug i konventionelle krige. Planen om at udvikle 'små' atombomber med påstået mindre altødelæggende bivirkninger og en særlig type atomvåben, der kan tilintetgøre befæstede mål dybt under jorden, så dagens lys allerede i december 2001. Men først nu forsøger Senatet aktivt at omgøre en lov fra 1994, der forbyder forskning i og udvikling af de to våbentyper. 1994-lovens forventede ophævelse er en trussel mod international retsorden. Det gælder i særlig grad ikkespredningsaftalen, der senest blev bekræftet, også af USA, i 1995. Den er underskrevet af en lang række lande, i tiltro til at de ikke ville blive angrebet med atomvåben, så længe de ikke selv anskaffede sig sådanne våben. Men de to nye bomber skal bruges netop mod mindre lande, de såkaldte slyngelstater, hvis de mistænkes for at huse terrorister eller udvikle bakteriologiske eller kemiske våben vendt mod USA's interesser. Danmark er en af de få europæiske nationer, der nyder præsident George W. Bushs positive bevågenhed. Vores indflydelse ville være godt anvendt, hvis regeringen advarer sin alliancepartner mod denne kontraproduktive sænkelse af atomtærsklen. Problemet med 'slyngelstater' som f.eks. Iran eller Nordkorea bør løses med diplomatiske midler og ikke med våbenmagt. Hvad atomvåbnene angår, er afskrækkelsesstrategien, nedrustning og ikkespredning stadig den eneste ansvarlige vej frem.