DEN DANSKE GREN af det store svenske forlag Bonnier meddelte i ugens løb, at der fremover vil være fri prisdannelse på alle forlagets bøger. Man vil ikke længere følge flertallet af danske forlag, som holder prisen på mange nyudgivne bøger fast det første år af bogens levetid, så bøgerne koster det samme, uanset hvor de købes. Dette 'fastprissystem', som Konkurrencestyrelsen har givet dispensation til, giver bogmarkedet en vis beskyttelse mod 'bestsellerisme': at nogle få, meget populære titler kommer til at dominere markedet, mens alle andre titler bliver voldsomt dyre eller slet ikke udkommer. Systemet sikrer også overlevelse for et stort antal boglader, som ikke ville kunne overleve i en rå priskonkurrence. Alt i alt er ideen med dette fastprissystem at opnå så stor en mangfoldighed som muligt, hvad enten det gælder forfattere, titler eller boghandlere. Men mangfoldigheden bliver mindre nu: Bonnier slipper priserne fri, og hvis alle andre forlag ender med at følge trop, så har vi fremover 'frie priser' på alle bøger her i landet. HER HAR man så allerede et sprogligt problem: Hvordan kan man være imod frihed nogen som helst steder - herunder på bogmarkedet? Kan man overhovedet argumentere for ufrihed for nogen eller noget, herunder priser? Næ, det kan man nok ikke lige for tiden. Man kan fremføre alle de argumenter, det være skal, herunder at kulturprodukter lever et andet liv end industri- eller landbrugsprodukter - bogmarkedet vil under alle omstændigheder blive mere kommercielt de kommende år, og priserne ender uden tvivl med at blive aldeles løsslupne overalt, sådan som de altså allerede er på Bonniers bøger. Hvilket naturligvis ikke vil medføre nogen kulturel katastrofe. Der er ingen grund til hverken frygt eller pessimisme. Men et 'frit bogmarked' vil være anderledes end det nuværende. For læserne og forfatterne vil det være mindre 'frit' end i dag. Markedet vil blive delt i to: en kommerciel del, hvor markedsføringen i høj grad bestemmer; og en subventioneret del, hvor eksperter og smagsdommere bestemmer, når de med statslige støtteordninger skal redde udvalgte dele af den såkaldt smalle litteratur. Når priserne skal have deres frihed, bliver der mindre frihed til de skrivende og læsende.