MENS VERDEN retter blikket stift mod krigen i Irak, har Cubas diktator, Fidel Castro, benyttet lejligheden til at slå hårdt ned på landets dissidenter. De seneste uger er 78 mænd og kvinder blevet fængslet, og i sidste uge indledtes en række farcelignende retssager med anklagernes krav om tilsammen 1.000 års fængsel til de 78 fanger. Ingen af dem kom selv til orde, men de kunne, uden tvivl bestyrtede, overvære, hvordan flere af deres venner stod frem og vidnede imod dem som - skulle det vise sig - agenter for den cubanske sikkerhedstjeneste, der i årevis har infiltreret dissidentbevægelsen. SELV I diktaturstaten Cuba er den nuværende udrensning af politiske modstandere uden sidestykke. Mange dissidenter har ganske vist i årevis vandret ind og ud af fængslerne med oprejst pande, men både de og regimet vidste, at der var international opmærksomhed omkring dem. En irriteret Fidel Castro bed det således i sig, da dissidenterne sidste år forelagde 11.000 underskrifter for det cubanske parlament med krav om en folkeafstemning vedrørende frie valg, pressefrihed og økonomiske reformer. Det hjalp ikke på Castros humør, da en af ophavsmændene til underskriftindsamlingen, den kendte dissident Oswaldo Paya, modtog EU-parlamentets Sakharovpris 2002. Paya rejste ved samme lejlighed Europa tynd og blev modtaget af statsledere alle vegne. ARRESTATIONERNE er også et udtryk for det stadig mere betændte forhold mellem Cuba og USA, hvis diplomater i Havana har øget deres intense lobbyarbejde mod Castro i østaten. Ironisk nok har de mest seriøse dissidenter hele tiden ment, at USA ikke skal blande sig i Cubas interne opgør, for de ser hellere EU lægge et kraftigt pres på Castro. Det har EU nu alle muligheder for, eftersom også Fidel Castro betragter Europa som en modvægt til det fjendtlige USA og er langt i forhandlingerne om en handelsaftale med EU. For EU er der derfor lige nu kun én anstændig ting at gøre: frys den aftale, stil Fidel Castro stolen for døren og forlang de politiske fanger fri.