Dagens gode nyhed er, at ny løn i den offentlige sektor nu endelig bliver brugt. Det er på høje tid, for grundideen bag opgøret med de stive offentlige lønsystemer er rigtig. Hvis den offentlige sektor skal kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og lokke unge fra de små årgange til sig, må der gøres op med lønsystemer, hvor lønnen udvikler sig proportionalt med antallet af grå hår i hovedet. Den offentlige sektor har hårdt brug for at kunne belønne de særligt dygtige medarbejdere og give ekstra til dem, der påtager sig særlige funktioner på arbejdspladsen. Samtidig er ny løn en forudsætning, hvis sygeplejersker, hjemmehjælpere og pædagoger i fremtiden skal stige til en anstændig løn, der står mål med det afgørende arbejde, de udfører for samfundet. Den dårlige nyhed er imidlertid, at den nye løn øger lønforskellene på arbejdsmarkedet og netop ikke giver de lavtlønnede flere penge i lønningsposen. Populært sagt går hovedparten af pengene til ledere og mellemledere, der belønner sig selv. De, som har, skal mere gives, synes det foreløbige resultat af den nye lønmekanisme desværre at være. At offentlige chefer laver fantasifulde strategimål og indkasserer bonus for at nå dem, skal såmænd være dem vel undt, men de har jo i forvejen elastik i lønforhandlingerne med resultatløn, funktionstillæg, og hvad deraf følger. Hvis ikke de offentlige ledere bliver bedre til at lade de ansatte få del i goderne, risikerer de at lægge gift ud for det nye lønsystem og bekræfte den mistillid, som mange i den offentlige sektor i forvejen har over for alt, hvad der bryder med den mekaniske lønregulering. HVIS DET nye lønsystem skal kureres for dets børnesygdomme, kræver det, at både ledelse og medarbejdere går offensivt ind i forhandlingerne om lønmidler. For fagforeningerne er det en vigtig opgave at vejlede medlemmerne i at begå sig i den særlige individuelle forhandlingssammenhæng. Det kræver også på lidt længere sigt, at der afsættes flere penge til det, så løntillægget bliver en reel del af lønnen og ikke som nu noget, der efter skat knap er til at øje på, og som med et skuldertræk affærdiges som fedterøvstillæg.