DER ER to aspekter i den skattepakke - om reform er der nemlig ikke tale - som regeringen og Dansk Folkeparti enedes om. Og den mindst interessante er de politiske markeringer, der vel må siges at være dens egentlige formål. Vi vil høre floskler fra V og K om ansvarlige og fuldt finansierede skattelettelser, samt at det nu bedre kan betale sig at gå på arbejde. Og Dansk Folkeparti vil slå sig op på, at de sikrede den sociale balance i pakken med en milliard til pensionister og andre kernevælgere. I sit aktuelle korstog mod de konservative glæder det utvivlsomt Pia Kjærsgaard, at hendes fingeraftryk især er gået ud over Bendt Bendtsens mærkesag: lettelserne i mellemskatten. Så er finansminister Thor Pedersens udtalelser til Politiken i går langt mere interessante, nemlig at de netop vedtagne skattelettelser er de sidste i dette årti, samt at skattestoppet skal gælde i mange år endnu. Det er klar tale fra det store regeringsparti. Står det til Venstre, er en egentlig skattereform hermed udskudt på ubestemt tid. En mærkbar og højst tiltrængt lettelse i indkomstskattetrykket lader sig simpelt hen ikke gøre på de vilkår. POLITISK set er der ikke megen tvivl om skattepakkens konsekvenser. Både forhandlingsforløbet og det konkrete indhold gør det utænkeligt, at Socialdemokraterne eller de radikale kommer med i forliget, når de inviteres til forhandling i næste uge. Desuden har skattepakkens og skattestoppets kvælertag skabt ondt blod mellem regering og borgmestre - også de borgerlige. Det hører vi med garanti mere om fra Kommunernes Landsforenings møde i disse dage. Derimod er pakkens hovedformål, at stimulere befolkningens lyst til at yde en ekstra indsats, fortsat en fugl på taget. Allerede før Dansk Folkeparti fik reduceret skattelettelsen med en milliard kr. oplyste regeringen selv, at den beregnede effekt på beskæftigelse, nemlig 10.000-13.000 flere i arbejde, var behæftet med »betydelig usikkerhed«. Med forudsætningen om nulvækst i de statslige udgifter og en stigning på 0,7 pct. i de kommunale tvivler vi på, at skattepakken overhovedet har en positiv beskæftigelseseffekt. HVIS EN skattereform skal fremme initiativ og arbejdslyst og samtidig tillempe skattesystemet til EU-normer, forudsætter det en markant omlægning af skatteprovenuet fra indkomst til andre kilder, f.eks. fast ejendom. Den manøvre forhindrer skattestoppet. Og det er dybt uansvarligt, hvis en virkelig reform skal udskydes et helt årti.