MORDET PÅ Serbiens ministerpræsident og politiske leder, Zoran Djindjic, er en katastrofe for et land, der kæmper med store vanskeligheder under forsøget på at blive en del af det demokratiske Europa. Slobodan Milosevic blev først væltet, da han havde tabt tre krige og fuldstændig ødelagt landet. Men ét er nederlagene, ødelæggelserne og den elendige økonomi. Noget andet - og det fundamentale politiske problem i Serbien - er, at en stor del af serberne ikke har indset, at den nationalisme og den offermyte, som Milosevic skamred, er en ondartet og forbryderisk illusion. Ekstreme og mere moderate nationalister ville utvivlsomt vinde et valg lige nu og ville dermed, med stor sandsynlighed, afbryde de reformbestræbelser og den tilbagevenden til det større europæiske fællesskab, der er Serbiens eneste vej til en bedre fremtid. Måske kan et valg undgås, men der er ingen oplagt afløser for Zoran Djindjic, der var leder af en skrøbelig koalition af demokratiske kræfter. HVOR MANGE stemmer ville nazisterne have fået i Tyskland, hvis de allierede havde tilladt dem at stille op til et valg et par år efter Anden Verdenskrig? Rigtig mange, formentlig. Sammenligningen kan forekomme urimelig, og skalaen er naturligvis en anden. Men kun fordi nazismen og alt, hvad der lignede, var udelukket, og fordi Tyskland blev hjulpet, blev Tyskland imponerende hurtigt et stabilt demokrati. Serbiens udfordring er af samme art, og landet har brug for al den hjælp, det kan få. Og det er vel at mærke reformkræfterne, der skal hjælpes. DER ER næppe tvivl om, at det er et korrumperet og mafiøst system, hvor politi, forbrydere og hemmelige tjenester overlapper hinanden, der har kostet Serbiens demokratiske leder livet. Det opgør med den organiserede kriminalitet og med efterladte Milosevic-strukturer - to sider af samme sag - som den myrdede ministerpræsident netop havde indledt, er livsnødvendigt. Men hvem der nu har modet og de politiske muligheder for at videreføre det, er ikke godt at vide. De serbiske demokrater har mere end nogensinde brug for hjælp til selvhjælp, og for demokratisk, europæisk solidaritet. Forhåbentlig kan mordet på Djindjic blive det chok, der føder nyt håb og ny handlekraft. Det er desværre langtfra sikkert.