ENHVER DER er vokset op eller kommet i de almennyttige boligforeningers store gårdkomplekser, kender den skiltning, der gennem årtier kundgjorde kollektivismens autoritære færdselsregler over for ikke mindst de yngste beboere: »Ingen boldspil i porten« og »Ingen færdsel på græsset«. De, som oftest socialdemokratisk styrede boligforeninger, har et fornemt formål og udfylder et fornemt behov, men den autoritære tone og hangen til at lade de standardiserede løsninger dominere hænger endnu ved mange steder. I det perspektiv og i lyset af regeringens ønske om at liberalisere den almennyttige boligsektor er Boligkontoret Danmarks udspil over for sine 20.000 lejere et kærkomment nyt signal. Udspillet går ud på, at foreningens lejere fremover skal have meget større ret til at bygge om og i det hele taget forandre deres boliger. Boligkontoret vil gøre det muligt for lejerne at optage lån, hvis de eksempelvis ønsker at modernisere køkkenet eller indrette nyt badeværelse, som kan afdrages over huslejen. Og når de flytter, skal forbedringerne ikke, som det foregår nu, fjernes, så lejligheden igen får sit oprindelige - standardiserede - udseende tilbage. Med inspiration fra den måde, det foregår på i andelsforeningerne, vil de forbedringer, lejerne bekoster, i et eller andet omfang blive kompenseret ved fraflytning. BOLIGKONTORET DANMARK har fat i den lange ende. For sagen er jo, at det, som mange lejere har allermest imod ved at bo til leje, er, at alt skal være så ens, så ens. I virkeligheden er det fantastisk, at der ikke er sket noget lignende for lang tid siden. Nutidens borgere ønsker at sætte deres individuelle præg på den bolig, de bor i, og har ofte meget forskellige behov. Den erkendelse er endnu helt fraværende i størstedelen af den store, tunge almennyttige sektor, hvor man næsten demonstrativt hylder den gråmelerede enshed, som et misforstået udtryk for en lighedsbestræbelse. Lige, men ikke ens, er den klassiske socialdemokratiske formulering, som skal imødegå den liberale kritik af lighedsfilosofiens ensliggørelse. I den almennyttige sektor kunne parolen meget vel have været »lige og ens«. Godt, der nu brydes med ensheden.