0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farlig kurs

Nordkoreas afpresning virker for godt

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET ER et af verdens værste diktaturer, til fare for sig selv og andre.

Et ekstremt brutalt regime, der har taget livet af titusindvis af sine egne underernærede og undertrykte indbyggere, og som med en kæmpemæssig hær er i fuld gang med at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler.
Grundlæggende et dødsensfarligt land, der kan finde på hvad som helst.

Beskrivelsen passer glimrende på Saddam Husseins Irak, men den passer i høj grad også på Nordkorea, og når sammenligningen er relevant, skyldes det naturligvis USA's uhyre forskellige politik over for de to lande.

For mens man truer Irak med bål og brand og er klar til krig, om det så skal koste FN og NATO livet, er tonen anderledes mild over for Nordkorea.

Husk nyhederne fra bare denne uge. I mandags affyrede Nordkorea en raket i retning af Japan, og onsdag genaktiverede man en atomreaktor, der kan producere plutonium til atombomber. Dette blot de seneste provokationer fra styret i Pyongyang, der i løbet af de seneste måneder har smidt FN's atominspektører ud, opsagt ikkespredningskonventionen og erklæret, at enhver form for sanktioner vil blive betragtet som en krigserklæring.

Og hvad gør verdens selvbestaltede politimand, USA? Giver bistand, naturligvis. I tirsdags erklærede Colin Powell, at USA ville genoptage leverancerne af fødevarebistand til Nordkorea, der har været suspenderet i to måneder. Det manglede da bare.

AARH, VIL nogen måske sige, men Nordkorea har atomvåben, og så nytter det ikke noget at presse dem. Så er forhandling og bistand den eneste vej frem, ellers kan det jo få katastrofale konsekvenser. Det er muligvis på kort sigt rigtigt, men den konfrontationsløse kurs er på lidt længere sigt langt mere farlig. For det signal, USA og resten af det internationale samfund med sin hårde kurs over for Irak og eftergivenhed over for Nordkorea sender til alverdens slyngelstater, er netop, at det gælder om at få skaffet sig nogle masseødelæggelsesvåben så hurtigt som overhovedet muligt. Ikke for at bruge dem, men for dermed at gøre sig immun over for internationalt pres og i en snæver vending kunne afpresse omverdenen. Man skulle jo nødig ende som Saddam.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere