SADDAM HUSSEIN, Iraks diktator, gør det ikke nemmere for dem, der ønsker at undgå en krig, når han fortsat nægter at udlevere samtlige oplysninger om sine masseødelæggelsesvåben. Paradokset er, at ingen kunne gøre en krig vanskeligere for USA og dets allierede end Saddam Hussein. Han kunne besvare alle spørgsmål fra FN's våbeninspektører. Han kunne undlade at intimidere irakiske forskere, så de ikke vil tale med FN's udsendinge. Han kunne tage initiativ til at destruere de raketter, som hans regime har udviklet med en større rækkevidde, end Irak er pålagt. Og han kunne langt om længe fortælle, hvad han har gjort af Iraks lagre af ingredienser til biologiske og kemiske våben. Men efter 12 års forsøg på FN-inspektioner er mønstret det samme: Saddam Hussein forsøger fortsat at omgå FN's krav og vedstår reelt kun, hvad våbeninspektørerne kan afsløre selv. USA's, Spaniens og Storbritanniens nye resolutionsudkast stiller ikke nye krav til Saddam Hussein, men minder ham om de krav, han i årevis har forsøgt at omgå. Samtidig afæsker resolutionen Sikkerhedsrådets øvrige medlemmer et svar på, om rådet fastholder de krav, som det tidligere har stillet til Irak. Selv med skepsis over for en krigs nødvendighed og med uro for dens konsekvenser, er det svært at placere ansvaret for situationen andre steder end i præsidentpaladset i Bagdad. Når Frankrig ønsker at give våbeninspektørerne mere tid, lyder det fristende. Men chefvåbeninspektør Hans Blix beder ikke om mere tid eller om flere inspektører, men om samarbejdsvilje i Bagdad. NU HVOR slutspillet nærmer sig, er situationen den, at Saddam Hussein er uden allierede, også i hans egen arabiske landekreds. I vores egen landekreds vil de vestlige regeringer ikke kun være nødt til at beslutte, om det irakiske regime nok en gang skal tillades at løbe om hjørner med FN. Man skal desuden tage stilling til, om man ligefrem vil hindre USA i at stå fast på den FN-bestemte afvæbning af Irak. Det tidspunkt nærmer sig, hvor Frankrig, Tyskland, Rusland med flere ikke kan nøjes med at tage stilling til, om de selv mener, der er grundlag for en krig. De skal vurdere, hvilken skade de er med til at påføre det internationale samarbejde, hvis de lader USA gennemtvinge FN's afvæbningkrav - uden om FN.