EGENTLIG SKULLE regeringens skatteudspil være lige på trapperne. Men det trækker ud. Forståeligt nok. Foghregeringen står over for sin måske sværeste opgave, når den i løbet af de næste uger skal grave penge frem til de lettelser af indkomstskatten, som allerede blev lovet i regeringsgrundlaget. Hvis regeringen fastholder ambitionen om fortsat at nedbringe statsgælden i overensstemmelse med den såkaldte 2010-plan, er der faktisk kun godt fem milliarder kroner at gøre godt med. Og det batter ikke meget, når målet er at reducere skatterne for de laveste indkomster. I de økonomiske ministerier er der derfor hektisk aktivitet for at skrue en argumentation sammen, der giver bedre plads til skattelettelser. VENTETIDEN BRUGES yderst forskelligt af de to regeringspartier. De konservative fortsætter ufortrødent deres lystspil, hvor de en gang om ugen lancerer et nyt eksempel på, at partiet har glemt alt om økonomisk ansvarlighed og realitetssans. Først gennem hyppigt gentagne løfter om en fjernelse af mellemskatten. Og senest tirsdag, da den konservative leder Bendt Bendtsen gik til angreb på dyrtidsreguleringen af indkomstoverførslerne. Bendtsen ville hellere bruge pengene på målrettede skattelettelser til de lavtlønnede. Hagen ved det forslag var blot, at reguleringen nærmest står mejslet i sten via et forlig, der netop er genbekræftet af alle forligspartier plus Dansk Folkeparti. Bendtsens optræden er uheldig. Den forstærker unødigt befolkningens forventninger om skattelettelser. Heldigvis gik der kun få timer, før statsministeren skød den vildand ned. FOGH FORTJENER ROS for, at han ikke bidrager til at piske skattedebatten op. Der er absolut ingen grund til at forstærke befolkningens forventninger om lettelser af indkomstskatten. For der er ganske enkelt ikke plads til lettelser, så længe Fogh fastholder skattestoppet. Og det gør han jo nok en stund endnu. Desværre. For skattestoppet blokerer effektivt for at finde de penge til lettelser af indkomstskatten, som er højst påkrævet. Beskæftigelsen pisker ned med alarmerende hast i øjeblikket, hvilket er yderst kritisk, når man tager de mere langsigtede briller på. Vi har brug for lettelser af indkomstskatterne for at øge folks lyst til at arbejde. For uden en kraftig stigning i beskæftigelsen og arbejdsstyrken er Danmark dårligt rustet, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Det tragiske er, at operationen er enkel uden skattestoppet. Som flertallet af økonomiprofessorer i Politikens rundspørge peger på, er ejendomsværdibeskatningen nærmest latterligt lav i forhold til indkomstskatterne, ligesom skatter på forbrug af naturressourcer burde være væsentlig højere. Ikke mindst når det gælder beskatningen af Nordsøolien. Der er altså rigeligt med steder at hente pengene til lettelser af indkomstskatten uden at gå efter overførselsindkomster eller ulandsbistand, ligesom regeringen heller ikke behøver at slække på ambitionen om at nedbringe statsgælden. Tiden er kommet, hvor befolkningen bør forberedes på, at en fjernelse af skattestoppet er klog politik.