Verdens mest lukkede land, det kommunistiske Nordkorea, er tæt på at have langtrækkende missiler, der kan nå mål i USA. Det hævder i hvert fald det amerikanske forsvars efterretningstjeneste (DIA), som advarer om, at det brutale regime under diktatoren Kim Jong Il råder over en betydelig militær kapacitet. Trods en elendig økonomi og desperate forhold skal nordkoreanerne have udviklet et missil med navnet Taepo Dong 2, inden for hvis rækkevidde Alaska, Californien og Hawai befinder sig. Hvis der er hold i meddelelsen, kommer det på et ganske kritisk tidspunkt, netop som Washington gør sig klar til en krig mod Irak. Også Det Internationale Atomenergiagentur peger på, at Nordkorea har brudt internationale atomaftaler, og anbefaler i samme ombæring, at FN's Sikkerhedsråd overvejer at indføre økonomiske sanktioner imod styret i Pyongyang. Kloden bliver ikke et mere trygt sted at være med en spredning af atomvåben, og da slet ikke når de befinder sig i hænderne på en uberegnelig leder som Kim Jong Il. Med en situation på Den Koreanske Halvø, som langtfra er stabiliseret - USA har siden Koreakrigen 1950-1953 udstationeret 50.000 tropper til beskyttelse af Sydkorea - og med en stadig forværret krise for det isolerede Nordkorea, er der grund til bekymring. Dels på grund af den konstante trussel om krig, dels på grund af risikoen for, at Nordkorea sælger ud af sine nukleare produkter. Det er ganske vist sin sag at afsætte tungt vand og plutonium på terrorismens sorte marked, men fristelsen kan afgjort være til stede, og det er netop dét incitament, verden ikke må give lederne af det bizart-stalinistiske galehus. Der er behov for en velgennemtænkt strategi, som på den ene side ikke virker konfrontatorisk på nordkoreanerne - de er i forvejen dybt skeptiske over for alt udefrakommende - og på den anden side sender et umisforståeligt signal om, at brud på de internationale atomaftaler ikke tolereres. Trusler om FN-sanktioner virker som en rød klud for øjnene af den nordkoreanske ledelse, der erklærer sig rede til krig, hvis det skulle komme så vidt. Diplomatisk benarbejde med intense forhandlinger, bl.a. med mulighed for større økonomisk bistand til det sultende nordkoreanske folk og underskrivelse af en ikke-aggressionsaftale, kan være vejen frem til større stabilitet i regionen. At ville løse krisen på samme kontante måde, som USA m.fl. vil i Irak, ligner en opskrift på massedød og kaos. Verden har fået et stort problem.