TIMINGEN FEJLER ikke noget. Nordisk Råds 50-års fødselsdag falder perfekt i uge 7; netop den uge, hvor titusinder af danskere befinder sig på pisterne og løjperne i vore nordiske brødrelande. En herlig ting, og noget der på en meget konkret måde øger følelsen af den fællesnordiske identitet og samhørighed, der eksisterer i de nordiske lande. Men bortset fra det er der reelt ikke det store at fejre for Nordisk Råd, der i mange år har spillet en yderst beskeden rolle, grænsende til det ligegyldige. Bevares, indførelsen af den nordiske pasunion og det fællesnordiske arbejdsmarked var en stor sejr for rådet. Men det er en menneskealder siden, og siden da er begge dele blevet overhalet indenom af EU og Schengen-samarbejdet. Og selv om der næppe er tvivl om, at rådet har haft en vis positiv betydning som platform for mindretal som samerne, har det i mange år været skralt med produktionen af andet end papir fra den bedagede nordiske organisation. SKAL MAN så bare lukke møget? Sige tak for de år der er gået, og erkende at udviklingen og tiden er løbet fra Norden som meningsfyldt politisk forum? Hvis det da i det hele taget nogensinde var meningsfyldt. Det er spørgsmål, der med jævne mellemrum er blevet rejst i de senere år, og givet er da, at man aldrig ville finde på at oprette Nordisk Råd, hvis ikke det fandtes i forvejen. Men nu findes det, og frem for at nedlægge det kunne man måske i stedet benytte jubilæet til gøre det lidt mere relevant og målrettet. For selv om årene med al tydelighed har vist, at Norden hverken på den udenrigspolitiske eller erhvervspolitiske scene er enig om ret meget, er der faktisk områder, hvor man kan forestille sig en meningsfyldt rolle for Nordisk Råd. Det gælder særligt på de 'bløde' områder som kultur, sprog og historie, hvor mange helt reelle ting forener os, og hvor Nordisk Råd kunne spille en vis rolle. Både internt, med sprogprogrammer og kulturudvekslinger, og måske især eksternt som en slags fælles talerør for Norden og dens kultur. Ikke den store rolle, som mange engang håbede, at Nordisk Råd ville spille, men dog bedre end ingenting. Som er alternativet.