HVOR OVERBEVISENDE USA's udenrigsminister end er, når han fremlægger sine beviser for, at Irak stadig forsøger at bevare sine masseødelæggelsesvåben, så vil hans tale i FN's Sikkerhedsråd ikke være nok til at skabe fuld enighed. Ikke engang i Sikkerhedsrådet og slet ikke i verdenssamfundet. Sagen er, at der stadig er mange, der slet ikke er overbevist om, at det er nødvendigt at afvæbne Irak. Hvorfor skulle Saddam Hussein ikke kunne afskrækkes og inddæmmes, således som det var tilfældet med Stalin, Mao og deres efterfølgere? Argumentet har fundet støtte i USA's meget forsigtige reaktion på Nordkoreas provokationer. Hvorfor skal Kim Jong-ils åbenlyse vilje til at erhverve atomvåben ikke udløse en tilsvarende reaktion? Hertil vil et ærligt svar være, at netop fordi Nordkorea måske allerede har et atomvåben eller to, og under alle omstændigheder er i stand til at påføre millionbyen Seoul enorm skade, så skal det omgås med uhyre forsigtighed. Og det kan så vendes til et argument for at afvæbne Irak, før det bliver lige så farligt. SIKKERHEDSRÅDET besluttede i november - enstemmigt - at Saddam Hussein skal afvæbnes. Det er derfor, at USA - uanset stigende skepsis både ude og hjemme - stadig har gode chancer for at samle Sikkerhedsrådet om en hård kurs. Afgørende for, hvorvidt, hvor hurtigt og hvordan det sker, er FN's våbeninspektører med den 74-årige svensker Hans Blix i spidsen. Sidste mandag gik han et stykke i retning af at give amerikanerne ret i, at Irak ikke for alvor har indstillet sig på at lade sig afvæbne. På lørdag rejser han til Bagdad for at gøre et nyt forsøg på at få dem til det. Så selv om hver dag for tiden synes at være en milepæl på vejen mod krig eller fred, så er der grund til at hæfte sig ved 14. februar. Den dag aflægger Hans Blix igen rapport. Og skal der vedtages en ny sikkerhedsrådsresolution, der kan samle verden om USA's krig, så er det også nogenlunde det sidste tidspunkt, hvorfra den proces kan indledes. Hvis der vel at mærke skal føres krig, inden sommervarmen gør kamphandlinger mere eller mindre umulige. Det er ikke Blix, der bestemmer, om der bliver krig eller fred. Hvad det angår, har Saddam Hussein og præsident Bush hver sit afgørende ord at skulle have sagt. Men det er i høj grad den venlige og bredt respekterede svensker, der kommer til at afgøre, om det kommer til at ske i FN-regi eller ej. Hvad mon han vælger?