FOR ET ÅR siden vendte den karismatiske populist Pim Fortuyn op og ned på det politiske landskab i Holland. Valget, der fandt sted, kort efter at han blev myrdet, førte til en jordskredssejr til hans liste LPF, som fik hele 26 pladser i parlamentet efter med tordenrøst at have meddelt både hollænderne og verden i øvrigt, at islam var en tilbagestående religion, og at der var noget helt galt med den hollandske indvandrings- og integrationspolitik. Men der er en verden til forskel på at protestere og være imod og så at skulle forvalte et regeringsansvar, hvor det på tusind områder handler om at bygge op. Som regeringspartner var sammenrendet i LPF så inkompetent og indbyrdes splittet, at der til sidst ikke var andet alternativ for Hollands kristdemokratiske premierminister, Jan Peter Balkenende, end at udskrive nyvalg og håbe på, at hans eget parti og det liberale VVD, som var det tredje parti i den hidtidige koalition, ville få et godt valg. I forgårs gik de 12 millioner vælgere til stemmeurnerne, og de gav faktisk både kristdemokraterne og VVD en beskeden fremgang. Dog ikke nær nok til, at Balkenende kan danne en flertalsregering uden hjælp fra andre partier. For Pimlisten var valget en katastrofe, som meget vel kan være begyndelsen til enden for protestpartiet, der helt mangler troværdige politikere. VALGETS UBESTRIDTE vinder er det socialdemokratiske parti, der nærmest blev udslettet for et år siden, men nu er tilbage i gammel styrke, i hvert fald rent parlamentarisk, for det er i høj grad enmandshæren Wouter Bos, partiets nyvalgte kun 39-årige leder, der er skyld i, at partiet klarede sig så godt. Der kan godt gå lang tid, før Holland får en ny regering, men med Balkenende som premierminister og socialdemokraterne som partner i en stor koalition hen over midten, som mange regner med bliver udfaldet, er Holland tilbage på den politiske midte. Den populistiske boble brast, men samtidig må det noteres, at de fleste hollandske partier har ændret deres syn på landets udlændingepolitik på grund af Fortuyn. Det giver håb om, at udlændingetemaet, som de hollandske vælgere kun betragtede som det fjerdevigtigste efter sundhed, beskæftigelse og velfærdsreformer, efter en skinger ankomst i hollandsk politik vil blive tacklet konstruktivt og humant de kommende år.