ARBEJDERBEVÆGELSEN har det ikke nemt - med sig selv. Socialdemokratiet er stadig groggy efter valgnederlag og formandsskift, og fagbevægelsen har i årevis haft svært ved at indstille sig på en ny, mere individualistisk tid. Mens ingen kan vide, hvornår Socialdemokratiet under Mogens Lykketofts ledelse igen er kampklar, er der endelig fornyelse på vej i LO. Landsorganisationen, der i mange år støvede til i Rosenørns Allé, mens de store industriforbund selv klarede paragrafferne med arbejdsgivermodparterne, bor nu i et moderne hus på Islands Brygge, og hvis LO's ledelse får sin vilje, vil den arkitektoniske fornyelse til februar blive fulgt af en lang række ændringer, som gør op med billedet af LO som et levn fra svundne tider. SELVOM DER formelt er flertal blandt medlemsforbundene for de ændringer, LO's ledelse lægger op til, har de store industriforbund, Metal, SiD og KAD endnu ikke sagt ja til hele reformpakken. Der er enighed om det ny værdigrundlag, som er blevet nødvendigt, efter at båndene til Socialdemokratiet også økonomisk er blevet kappet. Der er også enighed om den ny, fladere ledelsesstruktur, som forvandler det nuværende forretningsudvalg til en daglig ledelse bestående af forbundsformænd m/k og folk fra LO. Men forbundene er endnu ikke enige dér, hvor skoen trykker mest. Dér hvor de flotte ord om mere plads til den enkelte skal stå sin prøve. Først når forbundene bliver enige om, hvilke principper der skal gælde for løsning af grænsestridigheder mellem forbundene, er fagbevægelsen for alvor på vej mod nye tider. Den enighed må man håbe bevægelsen for sin egen skyld når frem til. Der er så mange perspektiver i et nyt dynamisk LO, at chauvinistisk betontænkning ikke bør få lov at ødelægge visionen. Selvfølgelig bør de toneangivende forbund i LO's egen kreds kunne blive enige om et sæt spilleregler, herunder en uvildig instans, der kan skære igennem grænsekonflikter. Fælles overenskomster, brancheorganisering og smidige mekanismer for grænsetvister er uomgængelige ingredienser på fremtidens arbejdspladser. DET NY LO vil kunne få stor gennemslagskraft i talrige sammenhænge. Eksempelvis i forhold til at påtage sig opgaver i forbindelse med integration af nydanskere. Før kunne LO nøjes med at udtrykke sin principielle velvilje over for den slags. Fremover vil det ny LO kunne indgå aftaler, der forpligter alle forbundenes faglige bagland. Hvis arbejdsgiverne evner at matche fagbevægelsens modernisering, lover det godt for den 'danske model'.