I BIOGRAFERNES bløde sæder har julen stået i 'De to tårnes' tegn, anden del af sagaen om 'Ringenes herre' har helt fortjent trukket fulde huse over det ganske land. Men det er bestemt ikke noget tegn på, at Hollywood har vundet slaget om danskernes filmvaner. Tværtimod. 2002 blev endnu et triumfår for dansk film. 'Elsker dig for evigt', 'Wilbur begår selvmord' og 'Okay'; ligesom i 2001 var der blandt årets snes nye danske film masser af kvalitet, spændstighed og vid. Og atter kvitterede danskerne ved at strømme ind og se de hjemlige film. Knap halvdelen af årets 20 mest sete film blev danske, et meget imponerende tal, og endnu et bevis på, hvor solidt det danske filmmiljø er blevet i løbet af de senere år. Det er ikke længere bare en eller to enkeltstående film eller instruktører, der trækker læsset, men derimod et godt og omfattende produktivt miljø, der som en dynamo smitter positivt af på andre kreative miljøer. Og kigger man på programmet for 2003 tyder alt på, at succesen fortsætter. Lars von Trier er på banen med 'Dogville', Thomas Vinterberg med den længe imødesete 'It's All About Love', og Per Fly er tilbage med opfølgeren til 'Bænken'. For slet ikke at tale om Søren Kragh-Jacobsen, Kristian Levring eller Nicolas Winding Refns nye film, der også får premiere i år. SUCCESEN FOR dansk film er en god nyhed. Både for os danskere, som dermed kan nyde film om og af os selv og vores samfund, men i virkeligheden også for resten af verden. Dansk films succes betyder både mere variation i det internationale filmudbud - bevares, på en beskeden skala, men alligevel - og udgør samtidig et forfriskende bevis på, at det med målrettet kulturstøtte sagtens kan lade sig gøre at modstå den amerikanske kulturpåvirkning uden at isolere sig. For dansk films succes er jo ikke kommet ved at indføre kvoter for amerikanske film eller på anden måde holde dem ude. Nej, succesen er kommet på den gammeldags måde ved med hårdt arbejde at producere gode, gedigne film, som folk gerne vil betale for at se. En dejlig bekræftelse på, at den meget omtalte globalisering bestemt ikke behøver at betyde undergang for mindre kulturer som den danske. Tværtimod.