LANGSOMT, SOM en nybyggerkaravane trukket af katte, er det danske folk begyndt at købe ind over nettet. Tallene taler deres eget tydelige sprog: I november i år brugte danske forbrugere 130 millioner danske kroner i butikker på nettet. Og selv om det måske ikke lyder af så voldsomt meget, så er det altså en stigning på 150 procent i forhold til samme måned sidste år. Den succes alle i sin tid spåede e-handel, er med andre ord ved at indfinde sig - med betydelig forsinkelse. Når danskerne - og for den sags skyld også alle andre forbrugere på kloden - har tøvet med at handle over nettet, er det ikke et udtryk for vanetænkning og konservatisme, men ganske almindelig sund fornuft. For årsagen til, at folk - omsider, efter marketingfolkenes mening - har fået smag for indkøb via computerens webbrowser, er den indlysende enkle, at det nu giver mening at gøre det. Det kan betale sig. Alle de bøger, boghandleren ikke har, er kun et tastetryk borte. Alle de film, den lokale dvd- eller vhs-pusher ikke kan levere, dem finder man på webbutikkernes bugnende digitale hylder. Og det samme er tilfældet med reservedele til eksotiske motorcykler eller for den sags skyld nye batterier til de særlige filmanmelderkuglepenne med indbygget lampe. NÅR FOLK HANDLER på nettet, gør de det nemlig for at skaffe sig selv fordele. Enten i form af besparelser eller varer, de kun kan købe på nettet. Mere indviklet er det ikke. Ingen gider købe en islagkage per internetpostordre. Eller en mærkevarehabit. Isen smelter under transporten, og kun kvajhoveder køber habitter uden at prøve dem først. Men i lang tid troede netfundamentalisterne, at folk ville gøre det, fordi det i sig selv var attraktivt at kunne gøre det på nettet. Sådan spiller klarinetten bare ikke. Og derfor er det først nu, at det for alvor begynder at rykke med e-handel. Konceptet har så at sige tilpasset sig virkelighedens verden, hvilket altså alt andet lige er en fordel, hvis man vil drive succesfuld kommers - såvel i cyberspace som i den analoge verden.