SOM MAN har kunnet læse i denne avis, er hjemmebrænding af cd og downloading af musik på internettet blevet en fuldstændig integreret og naturlig del af den måde, vi danskere forbruger og nyder musik. Den lovlige og ulovlige kopiering er blevet et hit ud over alle grænser, efter at internettet og cd-brænderen er blevet hver mands eje (eller rettere - to ud af tre mands eje ifølge Politikens Webpols undersøgelse). Man kunne anse det for et moralsk problem af dimensioner, at danskerne i sådan en grad blæser på lov og ret og kunstnerindtjening. Men for det første viser vores spørgeundersøgelse, at piratkopieringen langt fra altid erstatter købet af cd - tvært i mod bruger vi de ulovlige tjenester til at lade os inspirere og til at finde den musik, vi vil købe. Tjenesterne understøtter musikkulturen, de underbyder den ikke. For det andet hører det også med til historien, at pladeindustrien ved indgangen til 2003 endnu ikke har skabt et eneste legalt, attraktivt alternativ til nettets pirattjenester bortset fra et par halvhjertede amerikanske og britiske tjenester, som danskere ikke må bruge. Pladebranchen har efterhånden raset ud og er nu ved at forstå det budskab, danskerne sender dem, hver gang de går på pirattjenesten Kazaa for at finde sjældne Duke Ellington indspilninger eller det nyeste med Shakira: I længden går det ikke at bekæmpe fremtidens musikforbrugere med advokater og trusler eller håbe på den 'holdningsændring', som danskerne åbenlyst ikke har tænkt sig at gennemgå. Det er musikbranchen, der skal ændre holdning og begynde at hjælpe folk med at forbruge musik på den måde, de har lyst til. Hvis musikindustrien får skabt åbne, billige og fleksible digitale musiktjenester, skal de såmænd nok ende med at tjene lige så mange penge, som de altid har gjort.