DET MÅ have været vanskeligt for Al Gore at træffe beslutningen om ikke at genopstille til præsidentvalget i 2004. Ved valget i år 2000 fik han som bekendt klart flest stemmer, og havde det ikke været for den konservative højesteret - og en lidt forfejlet juridisk strategi fra Gore selv - havde han i dag været USA's 43. præsident. Det var en stor skam, at han ikke blev det. Både for USA og resten af verden, der nu må trækkes med George W. Bush og hans meget højreorienterede og egenrådige politiske linje i foreløbig to år endnu. MEN NETOP derfor er det den helt rigtige beslutning, Al Gore har truffet. For hvor meget man end kunne unde ham en chance til, er han ikke den rigtige mand til at udfordre Bush i 2004. Dels ville det i al for høj grad blive en 're-match' og dermed i for høj grad fokuseret på fortiden. Og dels var Gore - trods sin store viden og alle de rigtige holdninger - ikke nogen særlig god præsidentkandidat. Med en historisk økonomisk ekspansion i ryggen burde han uden de store vanskeligheder have slået en forholdsvis uerfaren og uvidende Texas-guvernør så klart, at selv ikke højesteret kunne gøre noget ved det. VED AT trække sig ud af feltet allerede nu gør Gore demokraterne en stor tjeneste. Med ham af vejen er feltet åbent for alle øvrige demokrater, og mange har allerede mere eller mindre officielt meldt sig på banen. Hvem af dem, der viser sig at være det stærkeste bud, er det selvsagt alt for tidligt at vurdere nu, men at kampen begynder er ikke et øjeblik for tidligt. REPUBLIKANERNES STORE sejr ved midtvejsvalget i november viste kun alt for tydeligt, hvor farligt det er for demokraterne at være tilbageholdende i deres kritik af Bush-regeringen. En hård udvælgelsesproces vil forhåbentlig tvinge de demokratiske kandidater til at gå meget mere offensivt til værks, og ammunition burde det ikke skorte på. Lige fra begyndelsen har præsident Bush ført en ekstrem elitær og arrogant politik med en udtalt ligegyldighed over for såvel omverdenen som de mindre velstillede amerikanere. Med 11. september-begivenhederne og en stor personlig popularitet bliver det stadig vanskeligt at slå Bush, men i det mindste har demokraterne nu en chance for at finde den bedste mand. Det er bare om at komme i gang.