Da det for fire år siden begyndte at gå bedre for tysk økonomi, erklærede forbundskansler Gerhard Schröder: »Det er mit opsving«. I disse uger må han erkende, at den øjeblikkelige stilstand er hans krise. Mange af Tysklands økonomiske problemer er resultatet af manglende reformer i hans første regeringsperiode. Schröder forsøgte i lang tid at slå problemerne hen med en bemærkning om, at »stemningen er dårligere end realiteterne«. Det passede også til en vis grad indtil for et års tid siden. Nu er de dårlige økonomiske statistikker og prognoser udtryk for håndfaste problemer. Arbejdsløsheden vokser, statens underskud vokser, og den økonomiske vækst falder. Det så berømte tyske lokomotiv er blevet bremsevogn. SITUATIONEN ER ikke let for den genvalgte rød-grønne regering, der kun har et lille flertal i Forbundsdagen. For det første er tyske lobbyister af en særlig nådesløs type, og store dele af pressen følger dem i tykt og tyndt. Den ene dag er Jorden ved at gå under på grund af investeringsklimaet for mellemstore virksomheder, den næste på grund af et forslag om formueskat. Selv små ændringer i samfundet bekæmpes med enestående nidkærhed. For det andet kan den borgerlige opposition i overhuset Forbundsrådet, der er valgt af delstaterne, spænde ben for mange af de reformer, der eventuelt måtte blive vedtaget i Forbundsdagen. At den borgerlige lejr ikke selv har fremlagt en seriøs, alternativ vej ud af krisen, synes ikke at genere CDU's leder, Angela Merkel. Hun håber i stedet at få Schröder til at smide tøjlerne. Som om det ville løse et eneste problem. Forbundskansleren og hans grønne makker, udenrigsminister Joschka Fischer, er med andre ord overladt til sig selv. Ideen om en stor koalition af socialdemokrater og konservative fører ingen steder hen. Hvorfor skulle Angela Merkel redde en træt Gerhard Schröder? De to har ingen anden udvej end at kaste sig ud i reformer - på arbejdsmarkedet, i skattepolitikken, og i en løbsk sundhedssektor, der har resulteret i det tætteste lægenet i verden. Med en reformkurs vil Schröder og Fischer høste storm. De må trøste sig med, at kure og pakker heller ikke var populære i Holland, Sverige og Danmark. Det er med andre ord stejlt op ad bakke for Berlinregeringen. Forhåbentlig for hele EU taber forbundskansleren og hans udenrigsminister ikke pusten.