EU-KOMMISSIONENS formand, Romano Prodi, har naturligvis ret, når han advarer om, at overdreven spareiver kan bringe EU's historiske udvidelse på denne uges topmøde i København i fare. Kommissionsformanden påpeger, at de nuværende EU-lande fortsat har 15 milliarder kroner mere at hente i forhold til den ramme, de gav sig selv i Berlin i 1999 i forhold til optagelse af bare seks nye lande. Der er med andre ord luft nok i budgettet til at være medgørlig. Det vil de nuværende EU-ledere også være, når de fra i morgen begynder at forhandle EU-udvidelsen i København. Nogle få milliarder kroner kan naturligvis aldrig få lov at vælte en udvidelse, der markerer intet mindre end en historisk genforening af Europa. Naturligvis ikke. MAN KAN imidlertid være bekymret for, at ikke mindst Polens aggressive forhandlingstaktik kan blive det, der ender med at forpurre det hele. Én ting er nemlig at blive enig med de nuværende EU-ledere, hvilket nok skal lykkes. Men noget andet er at overbevise den polske befolkning om, at også de skal acceptere det, man ender med at enes om. For selv om Polen nok skal få noget ud af sine anstrengelser, så er det højst tvivlsomt, om de polske forhandlere får så meget, at der bliver tale om andet end at rykke lidt rundt hist og her. Og hvordan vil de polske vælgere så stille sig, efter at de i månedsvis har hørt deres chefforhandlere kritisere EU's tilbud? I værste fald vil de have taget kritikken så alvorligt, at de ender med at forkaste EU's tilbud, og dermed vil den polske regering have udløst det stik modsatte af det, man ville: Den vil have ødelagt sine egne drømme om at være en del af det ny Europa. NOK SÅ VIGTIGT viser de nuværende knaster også nogle af problemerne ved det danske formandskabs strategi, som jo indebar, at en reform af de forældede landbrugsordninger blev skudt ud i fremtiden for ikke at forstyrre udvidelsesforhandlingerne. Det har været taktisk bekvemt, men altså også betydet, at der nu skal bruges store ressourcer på alle hånde overgangs- og kvoteordninger. Bedre bliver det ikke af, at det danske formandskab tilmed har vist sig villigt til at file på tidligere danske mærkesager som miljøinitiativer for at give endnu mere luft til landbrugsstøtte. Det er et dårligt signal over for de nye EU-medlemmer, hvis vælgere for alt i verden ikke må bibringes det indtryk, at EU ikke er andet end en gigantisk støtteordning. Så ender de med at tage stilling til det forkerte, når de i løbet af det kommende år skal stemme om Europas fremtid.