DET MÅTTE jo komme. Efter at vi i en lille måneds tid har diskuteret omskæring af piger - især somaliske indvandrerpiger - og tilkendegivet vores absolutte afsky og modvilje, er turen kommet til de overvejende muslimske og jødiske drenge, som hidtil, mere fredeligt og lovligt, er blevet omskåret. Må de nu det? Eller er dét indgreb også mishandling? Om omskæring har vi ellers intet hørt i mands minde. Religionslærerinden i 2. klasse hævdede (under den sparsomme omtale af Jesus som barn!) temmelig frygtsomt, at omskæring vistnok drejede sig om en operation på underlivet - en oplysning, som virkede så besynderlig og uforklarlig, at den huskes fyrre år efter. I vore egne dage tillader statsoverhoveder som Vladimir Putin sig at spøge med omskæring for åben mikrofon - men dét vækker nu også en vis opsigt og forargelse. Hvad er det egentlig for noget? Og kan omskæring af drenge sidestilles med omskæring af piger, som får fjernet klitoris og i meget grove tilfælde også de indre og ydre kønslæber? Omskæring af drenge finder sted efter en oldgammel tradition, som har rod i religiøse forskrifter fra Første Mosebog. Det er Abrahams pagt. Det kan godt være, at man ikke kan lide tanken om, at ældgamle religiøse ritualer spiller en rolle i dag - men det væsentlige spørgsmål er vel, om handlingen skader de drenge, som udsættes for den. Når forhuden skæres af, er det så mishandling, som bør straffes på linje med mishandlingen af piger? EFTER NOGEN overvejelse af spørgsmålet tror vi, at omskæring af drenge er en langt mindre radikal operation, som ikke skader drengene på længere sigt. Der kan siges for og imod - her siger vi helst imod! - men omskæringen af drenge er ikke et forfærdeligt overgreb, som for evigt sætter mænds seksualliv i stå. Det er i vore øjne selvfølgelig uhyggeligt, at så mange forældre - ikke mindst amerikanere - tager beslutning på deres spædbørns vegne. Men indgrebet er helt anderledes og kan ikke sammenlignes med omskæringen af piger.