DET ER glædeligt, at byretten i København i går markerede, at der må være grænser for, hvor længe danske myndigheder kan holde en mand fængslet, alene for et behage en fremmed magt. Det er til gengæld fortsat en skandale, at sagen behandles for lukkede døre. Dagens pinlige oplysning om, at politiet bruger en tolk med nære bånd til den russiske ambassade, illustrerer, hvor galt det kan gå, når den kontrolfunktion, som offentlighed i retsplejen udgør, afskæres. Vi befinder os i disse dage i en dansk-russisk krise, som vores egen regering gør alt for at afdramatisere ved at holde yderst lav profil. Vores eksport standses, vores hjælpeorganisationer chikaneres, enkeltpersoner nægtes visum og en filmfestival aflyses. Regeringen er tavs. Det er slut med at tale højt om grundloven - nu gælder det om at tilpasse sig bjørnen, så den forhåbentlig snart falder til ro igen. REGERINGEN ligger, som den har redt. Ved at arrestere Sakajev på et løst grundlag har den både forlænget krisen og skabt forventninger i Kreml, som det formentlig og forhåbentlig vil være umuligt for det danske retssamfund at indfri. Sagen er, at Rusland optræder på en måde, der, dengang vores to lande var fjender, ville have fået vores udenrigsminister til at tale om 'herrefolksmentalitet'. Nu er vi venner, og det er paradoksalt nok baggrunden for en genoplivning af den tilpasningslinje, som statsministeren har kaldt »ussel«, og påstår er fortid. Problemet er, at mere vil have mere. Det er på tide, at regeringen højt og tydeligt markerer, at den ikke vil finde sig i hvad som helst fra selv store naboer. Åbenhed og en hurtig opgivelse af sagen mod Sakajev ville være et tiltrængt skridt i den retning.