YASSIR ARAFAT, den palæstinensiske leder, er kendt for at være en mand, der sjældent går glip af en chance for at gå glip af en chance. Nu skal det vise sig, om han lever op til sit ord. Chancen hedder Avraham Mitzna, den nye formand for det israelske Arbejderparti, der blev valgt til posten for nogle dage siden af et overvældende flertal af medlemmerne af partiet. De vendte ryggen til den tidligere formand, forhenværende forsvarsminister Benjamin ben Eliezer, der havde kompromitteret partiet ved at indgå i ministerpræsident Ariel Sharons nationale samlingsregering. Ifølge ben Eliezer repræsenterede han oppositionen inden for regeringen, hvilket, han fandt, var mere effektivt end at optræde som opposition dér, hvor oppositionen hører hjemme, uden for regeringen. Han gjorde dermed Arbejderpartiet medansvarligt for den udsigtsløse, brutale kamp mod det palæstinensiske oprør mod den israelske besættelse, som har varet i over to år, og som har kostet over 2.500 israelere og palæstinensere livet. Udsigtsløs og dermed formålsløs, fordi det palæstinensiske oprør kan ikke undertrykkes med militære midler. Dets rod er politisk og kan derfor kun behandles politisk. MITZNA ER EN ny mand på den politiske scene i Israel. Han har i ti år virket som borgmester i havnebyen Haifa, Israels næststørste. Han har ingen politisk erfaring på det nationale plan. Ikke desto mindre eller måske netop derfor foretrak Arbejderpartiets flertal ham frem for den erfarne politiske manipulator Benjamin ben Eliezer. Mitzna er ikke blot Israels chance, men også palæstinensernes. Hans politiske program er som et frisk pust i den indeklemte atmosfære, som har karakteriseret de to et halvt år, hvor Ariel Sharon har regeret uden at møde nævneværdig opposition. Hvor Sharon er af den opfattelse, at det eneste svar på det palæstinensiske oprør mod den israelske besættelse er magt og mere magt, indtil palæstinenserne knækker og er parate til at spise af Sharons hånd, har Mitzna en vision. KORT FØR formandsvalget erklærede han, at han, hvis han vinder parlamentsvalgene 28. januar næste år, er parat til at forhandle med enhver, der repræsenterer den palæstinensiske side. Altså også Yassir Arafat, som Sharon har erklæret irrelevant. Stærkt støttet af USA's præsident, George W. Bush. Mitzna har også lovet, at han vil rømme det betændte Gazaområde inden et par år og fjerne de 6.000 israelske bosættere, hvis eksistens i området ikke blot er illegal fra et folkeretligt synspunkt, men også dybt umoralsk. Udsigterne til, at Mitzna kan vinde de kommende valg, er ringe, blandt andet fordi Arbejderpartiet først nu skal til at genopbygge sit image i befolkningen som et troværdigt alternativ til Sharons højrereligiøse nationalistiske flertal. NU SOM I andre situationer er Arafat, skønt irrelevant i Sharons og Bushs øjne, en af de afgørende faktorer i det indenrigspolitiske spil om magten. Mitzna har spillet bolden over på den palæstinensiske banehalvdel med sit løfte om forhandling og rømning af Gazaområdet som første tillidsvækkende skridt. Forstår Arafat at spille bolden tilbage, eller vil han lade den lande med en dump lyd for sine fødder? Hvis det første er tilfældet, bør Arafat erklære, at han vil gøre sit yderste for at indstille angrebene på den israelske civilbefolkning og sætte magt bag sine ord. Sharon har svigtet sit valgløfte til den israelske befolkning om at give den om ikke fred så sikkerhed. Af mangel på et alternativ har israelerne støttet Sharons politik, for flertallets vedkommende uden entusiasme. Nu er der opstået et alternativ. Hvis Mitznas signal til Arafat kan udvirke det, Sharon ikke har været i stand til at præstere med al sin magt og vælde, en pause med sikkerhed for den israelske civilbefolkning, en demonstration af, at der er en fredspartner på den palæstinensiske side, så vil Mitzna have et overbevisende argument i valgkampen til støtte for sin påstand om, at der er en politisk løsning på konflikten. I modsat fald vil Mitznas stemme drukne i den kommende valgkamps bitre argumenter fra højrepartierne om, at Israel intet alternativ har til fortsat kamp.